København, 2016-05-26 17:25 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
- Omsætning på DKK 298 mio. i første kvartal 2016svarende til niveauet for samme periode sidste år.
- Driftsresultat (EBIT) på DKK 182 mio. i første kvartal 2016 mod DKK 173 mio. samme periode sidste år.
- Rentedækning (EBIT + renteindtægter / renteomkostninger) på 4,03 gange. 80 % af Koncernens gældsforpligtelser har fast rente på 0,83 % p.a. i gennemsnitligt 10 år.
- Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) udgjorde DKK 141 mio. mod DKK 137 mio. samme periode sidste år.
- Rentefaldet i første kvartal 2016 medfører en regulering af de finansielle gældsforpligtelser på DKK -429 mio.
- Jeudan har vurderet, at der ikke er ændringer til ejendommenes dagsværdi pr. 31. marts 2016.
- Periodens resultat efter skat blev DKK -223 mio. mod DKK -197 mio. samme periode sidste år.
- Ejendomsinvesteringer i første kvartal 2016 på DKK 725 mio.
- Udlejningsprocent i København på 98,3, hvor ca. 90 % af Koncernens ejendomsportefølje er beliggende.
- Bestyrelsen vurderer resultatet tilfredsstillende og fastholder forventningerne for 2016 om et resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på niveauet DKK 550-590 mio. på baggrund af en omsætning på ca. DKK 1,2 mia.
Yderligere oplysninger:
Per W. Hallgren, adm. direktør, tlf. 2020 9266
Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på kerneværdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 375 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.