Jeudan udbygger investeringerne i Frederiksstaden, København
Jeudan har indgået aftale om erhvervelse af ejendommene Bredgade 40, Bredgade 42 og Bredgade 45, København for samlet DKK 655 mio.
Ejendommene, der har et samlet areal på ca. 18.200 m², overtages i starten af 2017.
Jeudan har forud for denne investering overtaget ejendomme i 2016 for DKK 806 mio., således at koncernens samlede investeringer dags dato andrager ca. DKK 20,5 mia.
Købet giver ikke anledning til at ændre Jeudans tidligere offentliggjorte forventninger for 2016 til et resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på niveauet DKK 600 mio. på baggrund af en omsætning på ca. DKK 1,2 mia.
Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 3947 9102
Jeudan A/S, Bredgade 30, 1260 København K
Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Jeudans aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.
Attachments:http://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/8a91e056-d0dd-4573-b524-01fa36f9efb5