FirstFarms A/S adm. direktør Anders H. Nørgaard fylder 50 år


Danmarks eneste børsnoterede landbrug har på flere områder været ude i "høj søgang" og stormvejr sammen med resten af branchen. Platformen som børsnoteret på OMX i København har vist sig som et overordentligt godt fundament for kapitalfremskaffelse til forretningsudvikling og ejerskifte blandt aktionærer.
FirstFarms A/S har i perioder oplevet meget store prisfald på deres primære produkter, mælk og afgrøder, der har været helt i bund i forhold til omkostningerne ved produktionen.
Nu ser det imidlertid ud til, at stormen er ved at være redet af, fordi priserne har en pæn og stabil opadgående trend.
Således er kursen på FirstFarms A/S aktien steget med cirka 20 procent siden medio 2016, og alene den seneste måned har den oplevet et løft på otte procent.
Rorgænger og dermed administrerende direktør i FirstFarms A/S har siden 2012 været Anders H. Nørgaard. Han kom til på et tidspunkt, hvor koncernen også var ude i et "stormvejr".
Nu, fem år senere, er han klar til at fejre sin 50-års fødselsdag lørdag 28. januar.
Det sker på et tidspunkt, hvor FirstFarms A/S er på vej til at tage nogle store skridt i sin videre udvikling ved at indgå i en omfattende, langsigtet aftale med AP Pension om et finansielt samarbejde. Det indebærer til en start, at AP Pension køber 3.000 hektarer og bygninger i det østlige Rumænien.
Endvidere har FirstFarms A/S har indgået en betinget aftale om køb af Dan-Farm Holding A/S. Dan-Farm Holding A/S ejer 80 pct. af det ungarske selskab Dan-Farm Hungary Kft. De sidste 20 pct. ejes af IØ-fonden. Dermed indgår fremadrettet en svineproduktion i Ungarn med 2.200 søer og en årlig produktion af cirka 75.000 smågrise i FirstFarms A/S, som i forvejen driver et moderne landbrug med samlet 16.700 hektar agerjord og en toptunet malkekvægsbesætning på 2.500 køer.
Men her stopper det ikke, for FirstFarms A/S har ambition om yderligere vækst og dermed at blive en af de mest succesfulde aktører inden for primærlandbrug i EU.
Den drivende, daglige kraft bag denne udvikling er Anders H. Nørgaard i samarbejde med bestyrelsen og de øvrige medarbejdere i koncernen.
Han har en solid erfaring fra den finansielle sektor og er oprindelig bankuddannet i Sparekassen SDS suppleret med en HD og MBA uddannelse fra Aarhus Universitet. Siden var han ansat i Nordea-koncernen 1986-2006 i forskellige rådgiver- og lederfunktioner inden for større erhvervskunder. Og inden ansættelsen hos FirstFarms A/S var han 2006-2012 økonomidirektør hos Eskelund A/S med væsentlige landbrugsaktiviteter i Danmark og Østeuropa.
Anders er opvokset ved landbruget i Østjylland og er gift med Anne-Mette. De har to voksne børn, en jagthund og bor nu i nyt hus ved Skanderborg efter at have boet på landejendom i flere år. Fritiden bruges på jagt, skiløb samt båd og sommerhuset i Klitmøller.   
Fødselsdagen markeres med en reception torsdag den 2. februar 2017 mellem kl. 14 og kl. 17, som afholdes på selskabets adresse: Majsmarken 1, 7190 Billund.


Yderligere oplysninger hos FirstFarms A/S, adm. direktør Anders H. Nørgaard på 75 86 87 87

FirstFarms A/S er Danmarks eneste børsnoterede aktieselskab med aktiviteter i primærlandbruget. FirstFarms A/S blev børsnoteret december 2006 og har nu cirka 2.900 aktionærer og en aktiekapital på 48.034.280 kroner. Aktiviteterne foregår i landbrugsselskaber og jord i Slovakiet og Rumænien. Selskabet driver i alt 16.700 hektar, har 2.500 malkekøer og beskæftiger 211 medarbejdere. FirstFarms A/S realiserede i 2015 en omsætning på 111,8 mio. kroner, et EBIT-resultat på -14,7 mio. kroner og et resultat før skat på -22,5 mio. kroner. FirstFarms A/S forventer i 2016 et EBIT-resultat i niveauet 0 kroner.


Attachments

FF Anders H  Nørgaard 50 år_januar 2017

Recommended Reading