Selskabsmeddelelse fra Prime Office A/S
Nasdaq Copenhagen A/S Århus, den 23. marts 2017
Nikolaj Plads 6
DK-1007 København K
Fondsbørsmeddelelse nr. 110/2017
2016 blev et godt år for Prime Office, og selskabet er i dag et ejendomsselskab med hovedvægt på boliger i Nordtyskland.
Koncernens omsætning udgør 107,3 mio. DKK, hvoraf omsætning fra boliger udgør over 85 mio. DKK.
Årets resultat af primær drift (EBIT) på 67,9 mio. DKK er helt i overensstemmelse med tidligere udmeldinger og lige over det øvre interval på 66 mio. DKK, som følge af mindre vedligeholdelse i fjerde kvartal.
Tilbagebetaling af gæld for koncernen udgør for 2016 netto 38 mio. DKK og er anvendt mere end 22 mio. DKK til vedligeholdelse og investeringer i koncernens ejendomme.
Koncernens ejendomme er vurderet til 1.552 mio. DKK i 2016 mod 1.493 mio. DKK i 2015, hvilket er en stigning på 3,9%.
Koncernens egenkapital udgør 625 mio. DKK og forrentning før skat er på 17,63%.
Udbytte for 2016 indstilles til generalforsamlingens godkendelse med 3 DKK pr. aktie svarende til i alt 9,58 mio. DKK. (2015: 1,5 DKK pr. aktie).
Realiseret i 2016:
- Omsætningen øget til 107,3 mio. DKK (2015: 70,9 mio. DKK)
- EBIT steg til 67,9 mio. kr. (2015: 66,8).
- Langfristet långivning i dansk realkredit og med faste rentesikringer
- Soliditet udgør 39,9%
- LTV er på 50,9%.
Forventninger til 2017:
- Der forventes en omsætning på over 105 mio. DKK
- EBIT forventes i intervallet 66-72 mio. DKK.
Adm. direktør i Prime Office A/S Mogens V. Møller udtaler:
” Prime Office A/S viser en solid og stabil udvikling, og købet af K/S Danske Immobilien var et godt køb, og bidrager til et flot resultat. Prisstigningerne på fast ejendom både i Danmark og i Tyskland er markante, og viser at alle investorer leder efter afkast”.
”Selskabet har revurderet dagsværdien af købet af K/S Danske Immobilien pr. 1. juni 2015 og det betyder en øget badwill, der er indarbejdet i selskabets regnskab. Det har ingen effekt på selskabets egenkapital”.
For yderlige oplysninger kontakt venligst
Mogens Vinther Møller
Administrerende direktør
Tlf. + 45 87 33 89 89
Mobil + 45 40 74 24 29
Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investorer mulighed for at investere i tyske ejendomme. Prime Office A/S har sammensat en portefølje, der udelukkende består af attraktive bolig- og kontorejendomme med en udsøgt beliggenhed i Tyskland. Kontorejendommene er af høj kvalitet med solide og bonitetsstærke lejere.