Erria A/S har modtaget godkendelse om sletning fra Nasdaq København og samtidig optagelse til handel på Nasdaq First North Denmark.
Som beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 04/2017 har Erria A/S søgt om optagelse til handel på Nasdaq First North Denmark og samtidig afnotering fra Nasdaq København (”Hovedmarkedet”).
Nasdaq Copenhagen A/S har i dag meddelt selskabet deres godkendelse på ansøgningerne. Som følge heraf vil sidste handelsdag på Nasdaq København (Hovedmarkedet) være 28. juni 2017 og første handelsdag på Nasdaq First North Denmark vil være 29. juni 2017. Selskabet vil fortsat handles under ISIN-kode DK0060101483 og tickersymbol ERRIA ligesom Selskabet fortsat vil være omfattet af oplysningsforpligtelser i henhold til MAR (markedsmisbrugsforordningen) og First North regelsæt fra Nasdaq.
Nasdaq København (Hovedmarkedet) har juridisk status af et reguleret marked, mens Nasdaq First North Denmark juridisk er at anse for en multilateral handelsfacilitet. Ved overgang fra Hovedmarkedet til First North kan selskabets aktionærer således blive omfattet af andre skatte- og pensionsregler, som kan påvirke den skattemæssige behandling af kursgevinster- og tab. Konsekvensen af andet skatteretligt og pensionsretlig regelsæt afhænger bl.a. af, hvordan og hvornår aktionæren har investeret i selskabet.
Særligt for aktionærer, som har erhvervet aktier gennem pensionsdepot, gælder regler om at købe aktier ud af depot, såfremt aktiebeholdningen overstiger fastsatte procentgrænser i forhold til pensionsformuens størrelse. Aktionærerne gøres opmærksomme på, at ved overførsel til First North kan betingelserne for at have aktier liggende i pensionsdepoter blive ændret.
På baggrund af ovennævnte opfordres alle aktionærer til at søge selvstændig rådgivning i relation til de skattemæssige konsekvenser hos egen revisor og rådgivning om pensionsdepoter hos egen bankforbindelse.
For yderligere information kontakt
CEO Henrik N. Andersen
+45 3336 4400
Erria A/S
Torvet 21, 1. 4600 Køge
CVR: 15300574
+45 3336 4400
info@erria.dk
www.erria.dk,
Certified adviser
Kapital Partner, CVR 37364843
Peter Høgsted, +45 3133 0215
Havnegade 39, 1058 København K
+45 8988 7846
info@kapitalpartner.dk
www.kapitalpartner.dk