Baseret på de første indrapporterede tal kan selskabet oplyse de foreløbige hovedtal for 2. kvartal 2017. Flere poster vil kunne blive påvirket i den endelige opgørelse herunder af valutakursopgørelse, skat mv.
Ledelsen forventer, at resultatet for 2. kvartal 2017 før kurs- og værdireguleringer og skat (EBVAT) vil ligge på DKK 3,0 mio. Resultatet er tilfredsstillende. Det forventes dermed, at halvårets resultat før kurs- og værdireguleringer og skat (EBVAT) vil ligge på DKK 6,5 mio.
Forventningerne til EBVAT for regnskabsåret 2017 fastholdes i intervallet DKK 14,5-15,0 mio.
Den foreløbige værdiregulering af selskabets ejendomme ligger på DKK 21,8 mio. for 2. kvartal og dermed DKK 23,7 mio. for halvåret. Værdireguleringer udgør 2,29% af selskabets samlede ejendomsværdier og følger den fortsatte positive udvikling i prisfastsættelsen på ejendomme i Berlin i 2017.
EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S forventer først endeligt at kunne bekræfte de i denne meddelelse oplyste tal i forbindelse med offentliggørelsen af periodemeddelelsen den 24. august 2017.
Med venlig hilsen
EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S
Certified Adviser er: Clearwater International K/S
Kontakt vedr. ovenstående kan rettes til:
Bestyrelsesformand i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:
Knud Lomborg – 20 98 50 60
Direktør i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:
Thorkild Steen Sørensen - 76 25 01 46
eller
Clearwater International K/S
Jakob Tolstrup Kristensen – 70 22 50 33