EUROPÆISK LOGISTIKNETVÆRK UDVIDET MED ALPHATRANS


selskabsmeddelelse nr. 73
 

Som led i den fortsatte udvidelse og udvikling af DFDS' europæiske logistik-services overtager DFDS 100% af aktiekapitalen i det hollandske selskab Alphatrans Group BV med hovedkvarter i Rotterdam.

"Alphatrans er et stærkt match, der udvider omfanget af vores kundeløsninger i henhold til DFDS' strategi om at vokse netværket gennem egen vækst og virksomhedskøb," siger Eddie Green, Executive Vice President og Head of Logistics Division i DFDS.

Alphatrans
Alphatrans tilbyder transportløsninger for kunder med almindelig og usædvanlig last med brug af åbne trailere og andet specialudstyr. Alphatrans er med en flåde på 720 åbne trailere og 125 trucks en af de største åbne trailer-operatører, der servicerer Kontinentaleuropa, Storbritannien og Irland.

For at understøtte kundeløsningerne har Alphatrans egne kørselsaktiviteter med base i Ungarn og Rumænien. Alphatrans har 197 medarbejdere og en årlig omsætning på DKK 330 mio.

Selskabet har kontorer i Holland, Belgien, Tyskland, Storbritannien, Irland og Portugal. Endvidere er der kontorer relateret til kørselsaktiviteterne i Ungarn og Rumænien.

Strategisk match
Alphatrans udvider DFDS' aktiviteter mellem Kontinentaleuropa og Storbritannien. Desuden tilføjes Portugal til netværket og der kommer adgang til kørselskapacitet og nye kunder.

DFDS har udviklet og driver transportløsninger, som specifikt forudsætter brug af åbne trailere, særligt mellem Sverige og de baltiske lande. Alphatrans tilfører mere  erfaring, der muliggør yderligere udvikling på tværs af DFDS' netværk. Flere driftsmæssige synergier forventes opnået, herunder sammenlægning af kontorer.

Transaktion
Transaktionen skal godkendes af den tyske konkurrencemyndighed og forventes afsluttet inden årets udgang, hvorefter Alphatrans Group konsolideres i DFDS Koncernen.

Kontakt
Niels Smedegaard, CEO, +45 33 42 34 00   
Torben Carlsen, CFO, +45 33 42 32 01   
Søren Brøndholt Nielsen, IR, +45 33 42 33 59   
Gert Jakobsen, Communications, +45 33 42 32 97   

This information is subject to the disclosure requirements pursuant to section 5 -12 of the Norwegian Securities Trading Act.

Attachments

DK_OMX_NO_73_13_11_2017_Alphatrans
GlobeNewswire

Recommended Reading