Scandinavian Brake Systems A/S
Kuopiovej 11
5700 Svendborg
Denmark
Nasdaq Copenhagen A/S
Tel +45 63 21 15 15
Fax +45 63 21 15 95
E-mail sbs@sbs.dk
www.sbs.dk
CVR-nr. DK 32 77 42 10
LEI-kode 529900DY2V39LC8FJ309
SELSKABSMEDDELELSE NR. 05-2017
Tildeling af fantomaktier til direktionen og ledende medarbejdere
Bestyrelsen har i dag besluttet at tildele fantomaktier til direktionen i Scandinavian Brake Systems A/S (SBS) og til ledende medarbejdere i SBS koncernen. Beslutningen er i overensstemmelse med selskabets retningslinjer for incitamentsaflønning.
Fantomaktieprogrammet er et kontant bonusprogram, der baseres på udviklingen i selskabets aktiekurs. Tildelingen af fantomaktier medfører ikke udvanding for selskabets aktionærer.
Hver deltagende medarbejder tildeles fantomaktier i hver måned, de er ansat, og frem til og med marts 2020, hvor finansieringsaftalen med SBS koncernens pengeinstitutter udløber.
Udnyttelseskursen er DKK 31,20 pr. aktie á DKK 10 svarende til kursen for SBS' aktier på tidspunktet for indgåelsen af finansieringsaftalen i marts 2017. Fantomaktierne udnyttes automatisk ultimo marts 2020, såfremt kursen på SBS' aktier til den tid overstiger udnyttelseskursen. I så fald vil hver fantomaktie udløse en kontant bonus svarende til forskellen mellem aktiekursen ultimo marts 2017 og udnyttelseskursen.
Der er mulighed for ekstraordinær udnyttelse på et tidligere tidspunkt, hvis særlige begivenheder opstår, f.eks. i tilfælde af et salg af SBS' aktiviteter. Ved en ekstraordinær udnyttelse vil hver fantomaktie udløse en kontant bonus svarende til forskellen mellem aktiekursen på tidspunktet for den ekstraordinære udnyttelse og udnyttelseskursen.
Programmet omfatter op til 258.020 fantomaktier og har en teoretisk markedsværdi på DKK 1.069.930 beregnet på basis af Black-Scholes-Modellen, en lukkekurs på selskabets aktier på NASDAQ Copenhagen A/S på DKK 25,30 pr. gårs dato, en tegningskurs på DKK 31,20 svarende til DKK 4,15 pr. aktie á DKK 10, en risikofri rente på -0,6%, en estimeret volatilitet på 40% samt en løbetid på 2,4 år.
Svendborg, den 15. november 2017
________________________________
Peter Eriksen Jensen
Bestyrelsesformand
https://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/a50425da-571a-4eae-8a08-9f1482c336fe