Delårsrapport 1. halvår 2017/18


Bestyrelsen for egetæpper a/s har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. halvår af regnskabsåret 2017/18. Delårsrapporten er ikke revideret eller gennemgået af selskabets revisor.

Delårsrapporten har følgende hovedpunkter:

Resultat af 2. kvartal (1. august 2017 – 31. oktober 2017)

  • Koncernens omsætning blev 277 mio. kr. mod 234 mio. kr. sidste år, svarende til en stigning på 18%. Korrigeret for indregning af Carpet Concept udgør den organiske vækst 3%.
     
  • EBIT for 2. kvartal udgør 14,6 mio. kr. og er faldet 1,6 mio. kr. i forhold til sidste år. Set i forhold til sidste år påvirker udviklingen i valutakurser EBIT negativt med ca. 4,0 mio. kr.
     
  • Kvartalets nettoinvesteringer i langfristede aktiver udgør 16 mio.kr.

Resultat af 1. halvår (1. maj 2017 – 31. oktober 2017)

  • Koncernens omsætning blev 561 mio.kr.
     
  • EBIT udgør 39,0 mio. kr. mod 38,0 mio. kr. sidste år. Udviklingen i valutakurser samt effekten af forårets råvareprisstigninger påvirker EBIT i 1. halvår negativt med ca. 8,0 mio. kr. sammenlignet med sidste år.

  • Periodens nettoinvesteringer i langfristede aktiver udgør 30 mio.kr.
     
  • Pengestrømme fra driftsaktivitet udgør 12 mio. kr. mod 38 mio. kr. sidste år. Udviklingen tilskrives primært højere pengebinding i varelagre.

Forventninger til 2017/18

På baggrund af den udvikling vi har set i regnskabsårets første 6 måneder, fastholdes forventningerne til 2017/18, som udmeldt i årsregnskabsmeddelelse af 30. juni 2017. Markedet har endnu ikke fuldt ud tilpasset sig råvareprisstigningerne – vi forventer en bedring i 2. halvår af regnskabsåret. Ligeledes forudsætter vores forventninger de nuværende valutakursniveauer.

Pengestrømme fra driftsaktivitet justeres dog til 65-75 mio. kr. mod tidligere 90-100 mio. kr. med baggrund i den aktuelle pengebinding i varelagre.

Kontaktpersoner:

Finansdirektør John Vestergaard
Tlf. nr. 97118811

Adm. direktør Svend Aage Færch Nielsen
Tlf. nr. 97118811


egetæpper a/s

Herning, den 12. december 2017


Attachments

Delaarsrapport 2017_2018_DK_sec