Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Sydinvest


(selskabsmeddelelse 10/2018)


Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Sydinvest, torsdag den 22. marts 2018 kl. 15.00. Generalforsamlingen afholdes i Sønderjyllandshallen, H.P. Hanssens Gade 7, 6200 Aabenraa.

Afgivelse af fuldmagt
Hvis du ikke ønsker eller er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, har du mulighed for at afgive fuldmagt til bestyrelsen eller give en anden fuldmagt til at repræsentere dig på generalforsamlingen. Det kan du gøre på www.sydinvest.dk/gf ved anvendelse af NemID. Sidste frist for afgivelse af fuldmagt er torsdag den 15. marts 2018 kl. 23:59.


Dagsorden

  1.  Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
     
  2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, forslag til anvendelse af årets resultat, eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer, samt godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar, jf. vedtægternes § 19, stk. 6.
     
  3. Forslag fremsat af bestyrelsen eller investorer.

    Forslag fremsat af bestyrelsen:

    A. I vedtægternes afsnit om afdelingerne i § 6, ændres angivelserne af alle afdelingerne fra stk. til nr. angivelse, således at disse angives fra nr. 1-37, fremfor fra stk. 1-37. Det tidligere punkt 38 om bemyndigelse til bestyrelsen bliver herefter til nyt stk. 2.

    B. Mulighed for investering i aktier fra HongKong for afdelingerne Globale EM-aktier KL (stk./nr. 25), Globale EM-aktier Akkumulerende KL, (stk./nr. 38), BRIK KL (stk./nr.24) og Brik Akkumulerende KL (stk./nr.  35).

    Nuværende formulering for Globale EM-aktier KL og Globale EM-aktier Akkumulerende KL:

    ”Afdelingen investerer globalt i aktier i selskaber, som enten er hjemmehørende, optaget til handel på et marked eller har deres hovedaktiviteter i Emerging eller Frontier Markets, som er lande med et stort vækstpotentiale. Investering kan også ske i tilsvarende depotbeviser som eksempelvis American Depositary Receipt (ADR’s) og Global Depositary Receipt (GDR’s).”
      
    foreslås ændret til:

    ”Afdelingen investerer globalt i aktier i selskaber, som enten er hjemmehørende, optaget til handel på et marked eller har deres hovedaktiviteter i Emerging eller Frontier Markets, som er lande med et stort vækstpotentiale. Afdelingen kan in-vestere op til 10 pct. af formuen i udviklede markeder. Investering kan også ske i tilsvarende depotbeviser som eksempelvis American Depositary Receipt (ADR’s) og Global Depositary Receipt (GDR’s).”

    og

    Nuværende formulering for BRIK KL og BRIK Akkumulerende KL:

    ”Afdelingen investerer i aktier i selskaber, som enten er hjemmehørende, optaget på et marked til handel eller har deres hovedaktiviteter i et af følgende lande; Bra-silien, Rusland, Indien og Kina. Investering kan også ske i tilsvarende depotbeviser som eksempelvis American Depositary Receipt (ADR’s) og Global Depositary Re-ceipt (GDR’s).”

    foreslås ændret til:

    ”Afdelingen investerer i aktier i selskaber, som enten er hjemmehørende, optaget på et marked til handel eller har deres hovedaktiviteter i et af følgende lande; Bra-silien, Rusland, Indien og Kina. Selskaber optaget til handel i Hongkong betragtes som værende kinesiske. Investering kan også ske i tilsvarende depotbeviser som eksempelvis American Depositary Receipt (ADR’s) og Global Depositary Receipt (GDR’s).”
     
  4. Bestyrelsen bemyndiges til at foretage sådanne ændringer i foreningens vedtægter, som måtte blive påkrævet af offentlige myndigheder herunder Finanstilsynet som betingelse for godkendelse af det vedtagne.
     
  5. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
    Beskrivelse af opstillede kandidater findes på sydinvest.dk
     
  6.  Valg af revisor.
     
  7.  Eventuelt.

Stemmeret og dagsorden
Ethvert medlem af foreningen har ret til at deltage i generalforsamlingen, såfremt vedkommende senest 5 bankdage forinden har bestilt adgangskort efter forevisning af dokumentation for besiddelse af andele i foreningen. Stemmeret kan kun udøves for de andele, som en uge før generalforsamlingen er noteret på vedkommende medlems navn i foreningens bøger. Adgangskort bliver fremsendt mellem tre og seks dage forud for generalforsamlingen.

Dagsorden, fuldstændigt forslag til vedtægtsændringer og årsrapport med tilhørende revisionspåtegning vil være fremlagt på foreningens kontor til eftersyn for medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen.

Bestilling af adgangskort
Du kan bestille adgangskort ved henvendelse til Syd Fund Management A/S eller på vores hjemmeside www.sydinvest.dk/gf

 

Aabenraa den 26. februar 2018


Bestyrelsen for
Investeringsforeningen Sydinvest

Hans Lindum Møller
formand

GlobeNewswire

Recommended Reading