Nasdaq OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K.
Fondsbørsmeddelelse nr. 2/2018
Nakskov, 12. marts 2018
Ref: AFM
Banken har indgået salgsaftale omkring bankens aktiebeholdning i ValueInvest Asset Management S.A. Luxembourg.
Den samlede aktionærkreds i ValueInvest Asset Management S.A. i Luxembourg (selskabet) har dags dato indgået aftale om samlet salg af aktiebeholdningerne i selskabet. Transaktionens gennemførsel er afhængig af godkendelse fra tilsynsmyndighederne i Luxembourg (CSSF). Godkendelsen af transaktionen imødeses i andet halvår 2018.
ValueInvest Asset Management S.A. er ikke børsnoteret.
Salget vil for Lollands Bank medføre en uventet kursgevinst på ca.13 mio. kr., som forventes indtægtsført i andet halvår 2018.
Bankens udbud af ValueInvest´s produkter fortsætter uændret.
Anførte får ikke betydning for bankens forventning til årets basisindtjening, som fortsat forventes i niveauet 50-55 mio. kr., men forudsat tilsynsmyndighederne i Luxembourg godkender salget gør den realiserede kursgevinst, at banken opjusterer forventningen til årsresultatet for 2018 før skat til 70-75 mio. kr.
Med venlig hilsen
Lollands Bank
Anders F. Møller
Bankdirektør