DELÅRSRAPPORT FOR PERIODEN 1. JANUAR – 31. MARTS 2018


Bestyrelsen for Tivoli A/S har på bestyrelsesmødet behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden
1. januar – 31. marts 2018.

 

Resultat for perioden 1. januar – 31. marts 2018 er i hovedtræk:

  • Omsætning inkl. forpagtere og lejere udgør 163,4 mio. kr. mod 95,1 mio. kr. sidste år (72%)
  • Nettoomsætning udgør 121,0 mio. kr. mod 84,1 mio. kr. sidste år (44%)
  • Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) udgør -40,8 mio. kr. mod -52,5 mio. kr. sidste år (22%)
  • Resultat af primær drift (EBIT) udgør -63,0 mio. kr. mod -73,7 mio. kr. sidste år (15%)
  • Resultat før skat udgør -65,8 mio. kr. mod -74,6 mio. kr. sidste år (12%)
  • Resultat efter skat udgør -51,3 mio. kr. mod -58,2 mio. kr. sidste år (12%)
  • Det samlede besøgstal udgør 375.000 mod 53.000 sidste år.

"Tivolis første kvartal i 2018 er præget af øget aktivitet i Haven på grund af den nye sæson, Vinter i Tivoli, den tidligere åbning af sommersæsonen (9 ekstra dage), forestillingerne ”Midt om Natten” og ”Rytteriet” samt åbningen af Tivoli Hjørnet. Den øgede aktivitet gør at omsætningen i 1. kvartal 2018 er 44% højere end sidste år.

 

Resultatet før skat for perioden, er som resultat af den øgede aktivitet steget med 9 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Resultatet er i overensstemmelse med forventningerne.” udtaler finansdirektør Andreas Morthorst.

 

FORVENTNINGER TIL 2018

Vejret og andre udefra kommende begivenheder kan have stor indflydelse på Tivolis forretning og dermed udvikling i årets resultat. For 2018 forventes et resultat lidt højere end i 2017 på grund af Tivoli Hjørnet. Forventningen til årets resultat før skat er fortsat i niveauet 100 - 110 mio. kr.

 

Jørgen Tandrup                                                                                      Lars Liebst

Bestyrelsesformand                                                                               Adm. direktør

 

Kontaktperson: Pressechef, Torben Plank tlf. 22 23 74 40 / tpl@tivoli.dk

 

Vedhæftet fil


Attachments

Fondsbørsmeddelelse nr 6 - 1 Kvartal 2018

Recommended Reading