Bestyrelsen for egetæpper a/s har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. halvår af regnskabsåret 2018/19. Delårsrapporten er ikke revideret eller gennemgået af selskabets revisor.
Delårsrapporten har følgende hovedpunkter:
Resultat af 2. kvartal (1. august 2018 – 31. oktober 2018)
- Koncernens omsætning blev 277 mio. kr., svarende til sidste års niveau.
- EBIT for 2. kvartal udgør 18,2 mio. kr. og er steget 3,6 mio. kr., svarende til 25% i forhold til sidste år. Udviklingen i indtjeningen i Q2 overstiger vores forventninger.
- Kvartalets investeringer i langfristede aktiver udgør 47 mio. kr.
- Pengestrømme fra driftsaktivitet udgør 11 mio. kr. mod -10 mio. kr. sidste år.
Resultat af 1. halvår (1. maj 2018 – 31. oktober 2018)
- Koncernens omsætning blev 551 mio. kr. og er som forventet.
- EBIT udgør 30,1 mio. kr. mod 39,0 mio. kr. sidste år. Resultatet er lidt lavere end forventet. Tilbagegangen henføres alene til Q1 (omkostninger v/international salgskonference samt tilbagegang i indtjening hos Carpet Concept). Indtjeningen i Q2 overstiger både sidste års niveau og vores forventninger.
- Halvårets investeringer i langfristede aktiver udgør 70 mio. kr.
- Pengestrømme fra driftsaktivitet udgør 63 mio. kr. mod 19 mio. kr. sidste år.
Forventninger til 2018/19
På baggrund af den udvikling vi har set i regnskabsårets første 6 måneder, fastholdes forventningerne til 2018/19, som udmeldt i årsregnskabsmeddelelse af 29. juni 2018.
Kontaktpersoner:
CEO John Vestergaard | CCO Svend Aage Færch Nielsen |
Tlf. nr. 97118811 | Tlf. nr. 97118811 |
egetæpper a/s
Herning, den 11. december 2018
Vedhæftet fil