Egetæpper a/s har tirsdag den 18. december modtaget følgende storaktionærmeddelelse fra Mads Eg Damgaards Familiefond:
I henhold til kapitalmarkedslovens §§ 38 og 39, bekendtgørelse 2017-10-31 nr. 1172 om storaktionærer og selskabslovens § 55, har Mads Eg Damgaards Familiefond, CVR-nr. 82158715, givet meddelelse om, at Mads Eg Damgaards Familiefond frem til den 18. december 2018 via det 100 % indirekte ejede datterselskab, Selskabet af 5. november 2018 A/S, CVR-nr. 39995670, har erhvervet yderligere 61.217 stk. B-aktier i egetæpper A/S.
Selskabet af 5. november 2018 er 100 % ejet af MEDF Holding A/S, CVR-nr. 36937661, der er 100 % ejet af Mads Eg Damgaards Familiefond.
Mads Eg Damgaards Familiefond ejer i forvejen indirekte 330.340 stk. A-aktier og 1.355.862 stk. B-aktier i egetæpper A/S svarende til 64,3 % af selskabets samlede aktiekapital og 83,3 % af det samlede antal stemmerrettigheder i egetæpper A/S gennem de to datterselskaber MEDF Holding A/S og Selskabet af 5. november 2018 A/S.
Erhvervelsen betyder, at Mads Eg Damgaards Familiefond nu indirekte ejer i alt 330.340 stk. A-aktier og 1.417.079 stk. B-aktier svarende til i alt 66,67 % af aktiekapitalen og 84,38 % af stemmerettighederne i egetæpper A/S.
egetæpper a/s
John Vestergaard
administrerende direktør