Bestyrelsen for Placeringsforeningen Nykredit Invest har i dag behandlet og godkendt foreningens årsrapport for 2018.
Foreningens to afdelinger opnåede negative afkast i 2018. Afdeling Danske Fokusaktier gav et afkast på -9,2% i 2018. Dette afkast var lavere end såvel ledelsens forventning primo året som afdelingens benchmark. Foreningens nye afdeling Kredit Fokus KL gav et afkast på -1,6% i perioden september til december 2018.
For det kommende år skønner foreningens ledelse et beskedent positivt afkast i afdeling Kredit Fokus KL og et moderat positivt afkast i afdeling Danske Fokusaktier. Store kursudsving må forventes, og negative afkast for 2019 kan ikke udelukkes.
Eventuel henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Tage Fabrin-Brasted, tlf. 44 55 92 00.
Vedhæftede filer