Årsregnskabsmeddelelse - Correction


Nasdaq OMX Copenhagen A/S                                                    Meddelelse nr.         2 /2019
Nikolaj Plads 6                                                                              Fondskode DK 0010283597
1067 København K                                                                                    LEI kode   529900NJCIEGWTL0U036
                                                         

Den 15. marts 2019

Andersen & Martini har i 2018 realiseret et resultat på kr. 1,3 mio. før skat og forventer fremgang i 2019 i takt med den forventede fremgang for Opel, Kia og Peugeot. Dermed forventes et resultat før skat på mellem kr. 5 og 10 mio. for 2019.

Bestyrelsen for Andersen & Martini har i dag behandlet regnskabet for 2018. Årsrapporten er vedhæftet, men kan også ses på www.am.dk .

Andersen & Martini har i 2018 haft en nedgang i salget af nye biler, hovedsageligt med baggrund i den kraftige tilbagegang for Opel som følge af usikkerheden om den fremtidige distribution i Danmark. Dette har påvirket selskabet negativt med estimeret kr. 5 mio.

Afviklingen af joint venture med Opel, som blev oplyst i starten af året, har været temmelig ressourcekrævende og bekostelig.

De øvrige forretningsområder har udviklet sig stabilt.

Resultatet efter skat er t.kr. 1.030 og betegnes som utilfredsstillende.

Efter Interdans overtagelse af importen spores nu fremgang for Opel, hvorfor nedgangen i 2018 betragtes som forbigående.

I regnskabsåret er selskabets arbejdskapital og risikoeksponering og dermed rentebærende gæld nedbragt betragteligt. Balancesummen er dermed reduceret med kr. 86 mio. fra kr. godt 421 mio. til godt kr. mio. 335, og selskabets soliditet er samtidig steget til godt 27%.


Hoved- og nøgletallene fremgår nedenfor:

Hoved- og nøgletal     
 20182017201620152014
Hovedtal(t.kr.)(t.kr.)(t.kr.)(t.kr.)(t.kr.)
Nettoomsætning811.015  923.330  989.632  811.908  699.821 
Produktionsomkostninger714.130  814.982  880.716  718.191  623.523 
Salgs- og administrationsomkostninger87.227  94.326  94.047  80.828  84.497 
EBITDA13.857  81.825  27.839  24.526  -458 
Resultat før skat og afskrivninger, efter renter6.375  72.578  16.509  14.546  -8.189 
Resultat af primær drift9.658  14.022  14.869  12.889  -8.199 
Resultat af finansielle poster-7.482  -9.247  -11.330  -9.980  -7.731 
Resultat før skat1.396  63.001  5.339  2.909  -15.930 
Selskabsskat-366  -13.907  -1.188  -820  3.432 
Årets resultat1.030  49.094  4.151  2.089  -12.498 
Andersen & Martini A/S' andel1.030  49.042  4.069  1.874  -12.498 
      
Balancesum334.848  420.812  443.674  399.769  377.595 
Aktiekapital23.830  23.830  23.830  23.830  23.830 
Egenkapital91.804  94.553  89.545  85.394  79.555 
Gæld og hensatte forpligtelser243.044  326.259  354.129  314.375  298.040 
Investering i materielle anlægsaktiver5.109  12.623  16.977  22.192  40.030 
Investering i immaterielle anlægsaktiver1.736  879  2.227  1.624  499 
Af- og nedskrivninger4.979  9.577  11.170  11.637  7.741 
      
Pengestrømme fra driftsaktivitet36.865  -8.746  7.689  23.574  16.620 
Pengestrømme til investeringsaktivitet-5.906  63.644  -9.496  -12.097  -23.875 
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet-31.153  -55.033  1.497  -11.339  6.726 
Årets pengestrøm-194  -135  -310  138  -529 
      
Nøgletal     
Resultat pr. aktie, kr. (gnst.)0,4923,571,960,90-6,01
Pengestrømme fra drift pr. aktie17,72-4,203,6911,337,99
Fri pengestrøm pr. aktie14,8826,38-0,875,52-3,49
Udbytte pr. aktie (kr.)21 
Indre værdi pr. aktie44  45  43  41  38 
Bruttomargin11,9%11,7%11,0%11,5%10,9%
Overskudsmargin1,2%1,5%1,5%1,6%-1,2%
Egenkapitalandel (soliditet)27,4%22,5%20,2%21,4%21,1%
Egenkapitalforrentning1,1%53,3%4,7%2,5%-14,6%
Gennemsnitligt antal ansatte257  269  259  250  248 
Antal aktier (ultimo)2.081  2.081  2.081  2.081  2.081 
Antal aktier (gennemsnitligt)2.081  2.081  2.081  2.081  2.081 

Andersen & Martini registrerede 3.620 nye Opel, Kia, og Peugeot i 2018, hvilket svarer til en tilbagegang på 30% i forhold til 2017, hvor der blev registreret 5.164 nye personbiler.

Totalmarkedet for person- og varebiler i Danmark var stort set uændret 257.707 i 2017 og 252.426 i 2018.

Som nævnt ovenfor registrerede Andersen & Martini færre nye biler i 2018 end i 2017. Baggrunden ligger i, at det samlede salg for såvel Opel og Peugeot som Kia i Danmark gik tilbage i 2018.

Person og varevogne    
Markedstotal Mærke20172018Ændring
KIA   9.2747.884-15,0%
OPEL 15.508 12.174-21,5%
PEUGEOT 24.907 23.762-4,6%
    
    

Tilbagegangen i salget af nye biler tilskrives således primært Kias og Opels generelle tilbagegang på det danske marked i 2018. Til gengæld solgte Andersen & Martini flere Peugeot i 2018 end i 2017.

     

At Andersen & Martinis salg af Opel er gået mere tilbage end Opels generelle tilbagegang skyldes, at Andersen & Martini i væsentlig grad har stået for den del, der er gået tilbage, nemlig erhverv og erhvervsleasing samt udlejning.

Det samlede salg af brugte biler blev 2.940 stk., hvilket er en nedgang på 15,7% i forhold til året før. Salget af brugte biler følger til en vis grad salget af nye biler.

Søgningen til koncernens værksteder er ligesom værkstedsomsætningen uændret i forhold til året før, hvilket er tilfredsstillende i forhold til det faldende bilsalg.

Koncernens totale omsætning er faldet fra godt kr. 923 mio. til godt kr. 811 mio.
Produktionsomkostninger faldt fra knap kr. 815 mio. til godt kr. 714 mio.

Salgs- og administrationsomkostningerne faldt fra godt kr. 94 mio. til godt kr. 87 mio. hovedsageligt som følge af det faldende salg og rationaliseringer.

Produktionsomkostninger er faldet fra t.kr. 814.982 til t.kr. 714.130 således, at bruttoresultatet udgør t.kr. 96.885 mod t.kr. 108.348 året før. Det primære driftsresultat er faldet med t.kr. 4.405. Bruttomarginalen er steget fra 11,7% til 11,9%. Stigning i bruttomarginalen kan henføres til, at ovennævnte omsætningsfald primært hidrører fra bilsalget, som har lavere bruttomargin end eftermarkedsomsætningen.

Salgsomkostninger er faldet fra 2017 til 2018 med t.kr. 3.700 til t.kr. 55.938. Faldet kan primært henføres til lavere personaleudgifter, som følge af ændringer i medarbejderstaben.

Administrationsomkostninger er faldet fra 2017 til 2018 med t.kr. 3.331 til t.kr. 31.330, hvilket ligeledes primært kan henføres til lavere personaleudgifter som følge af ændring i medarbejderstaben qua den øgede automatisering og strømlining af processer.

De finansielle omkostninger er faldet med t.kr. 1.801 til t.kr. 7.537, hvilket kan henføres til omlægning af realkreditlån, lavere træk på kreditter samt reducerede lagerfinansieringsomkostninger.

Årets resultat udgør efter skat t.kr. 1.030 mod t.kr. 49.094 sidste år.   

Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital udgør t.kr. 13.707, hvilket er t.kr. 9.850 mindre end i 2017. Pengestrømme fra den samlede driftsaktivitet udgør t.kr. 36.865 mod t.kr. -8.746 året før. Den positive pengestrøm fra den samlede driftsaktivitet stammer primært fra nedbringelse af lagre.

Selskabets soliditetsgrad er steget fra 22,5% ultimo 2017 til 27,4% ultimo 2018, primært som følge af nedbringelse af den samlede balancesum.

Virksomhedens egenkapital udgør pr. 31. december 2018 t.kr. 91.804 sammenholdt med t.kr. 94.553 ved udgangen af 2017. Faldet hænger sammen med tilbagekøb af Minoritetsandel i datterselskabet Andersen & Martini Auto A/S i starten af 2018.

Andersen & Martini har pr. den 1. januar 2019 fusioneret de to datterselskaber Andersen & Martini Auto A/S og Andersen & Martini Biler A/S med sidstnævnte som fortsættende selskab. Førstnævnte blev i sin tid oprettet for at tilfredsstille Opels ønske om joint venture. Dette blev som bekendt – efter Opels ønske - afviklet i starten af 2018, og det forventes, at Andersen & Martini fremadrettet vil kunne drive forretningen mere enkelt og effektivt.

Den 1. marts 2019 åbnede Andersen & Martini dørene for en ny Peugeot forretning i Søborg, som tidligere husede Saab og Cadillac.

Aktivitetsniveauet og indtjeningen i de første måneder af 2019 har for Andersen & Martini samlet set ligget over niveauet for samme periode i fjor og forventes øget resten af året som følge af introduktion af nye modeller og effekten af de effektivitetsforbedringer og tiltag til omkostningsreduktioner, der er foretaget i 2018.

For Kias vedkommende forventes en kraftig stigning i Plug-in hybrid og El-biler. For Opels vedkommende forventes en stigning i salget som følge af Interdans overtagelse af importen qua sidstnævntes effektive marketing og salgsindsats. For Peugeots vedkommende forventes en betydelig stigning i salget som følge af åbningen af den nye forretning i Søborg. Herudover forventes selskabets aktiviteter på skadesområdet at stige som følge af forsikringsselskabernes anerkendelse af selskabets kvalitet, servicegrad og punktlighed på området.

Investeringer er foretaget og udsigterne for Opel, Kia og Peugeot på det danske marked giver bestyrelsen gode forventninger for 2019. Samlet set forventes for 2019 et resultat før skat på mellem kr. 5 og 10 mio.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på telefon 3693 1011.

Med venlig hilsen
Andersen & Martini A/S

Peter Hansen

Vedhæftede filer


Attachments

Fondsbørsmeddelelse nr. 2 - årsregnskabsmeddelelse 2018 Årsrapport 2018 Koncern Final