Bekræftelse fra Skattestyrelsen – ingen skattemæssige konsekvenser for aktionærer i Monberg & Thorsen A/S og Højgaard Holding A/S


Den 7. marts 2019 offentliggjorde Højgaard Holding A/S en udvidet selskabsmeddelelse, som beskriver den påtænkte fusion mellem Højgaard Holding A/S (det fortsættende selskab) og Monberg & Thorsen A/S (det ikke-fortsættende selskab).

Det blev meddelt den 7. marts 2019 at fusionen gennemføres som en skattefri fusion i overensstemmelse med de objektive regler i Fusionsskatteloven, og at det er forventningen, at ændringerne som følge af fusionen, herunder bl.a. aktie-sammenlægning i Højgaard Holding A/S, ikke vil have skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Monberg & Thorsen A/S eller Højgaard Holding A/S. Med henblik på at få fuld sikkerhed herfor er der indsendt anmodning om bindende svar til Skattestyrelsen med anmodning om at opnå Skattestyrelsens bekræftelse af dette.

Skattestyrelsen har nu bekræftet, at ændringerne som følge af fusionen, herunder bl.a. aktiesammenlægning i Højgaard Holding A/S, ikke har skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Monberg & Thorsen A/S eller Højgaard Holding A/S.

Fusionen er betinget af godkendelse fra generalforsamlingerne i henholdsvis Højgaard Holding A/S og Monberg & Thorsen A/S. Bestyrelserne for Højgaard Holding A/S og Monberg & Thorsen A/S har indkaldt til generalforsamlingerne, som afholdes den 5. april 2019.

Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til Morten Pedersen på telefon +45 2186 7254.

Meddelelsen er også tilgængelig på www.monthor.dk

Denne meddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.


MONBERG & THORSEN A/S

CVR-nr. 12 61 79 17
LEI 529900NA1V21KR5S7498

Ringager 4C 2. th.
2605 Brøndby

Vedhæftet fil


Attachments

Meddelslse_10_20190329_Svar_Skattestyrelsen_DK