SmallCap Danmark A/S (CVR nr. 39703416) afholdte ordinær generalforsamling mandag d. 29. april 2019 kl. 16.00 hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab, Amaliegade 10, DK-1256 København K.
Indkaldelse, dagsorden og de fuldstændige forslag fremgår af selskabets børsmeddelelse nr. 06.2019 af d. 5. april 2019.
Bestyrelsen havde udpeget advokat Jens Ahrendt, Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt varslet og beslutningsdygtig.
Dagsordenspunkt 1, Bestyrelsens beretning om selskabets forhold i 2018
Bestyrelsesformand Niels Roth redegjorde for udviklingen i 2018 i hovedtræk, berettede herunder om den igangværende afviklingsproces samt om selskabets resultat for 2018 samt resultatforventningerne for 2019.
Forud for generalforsamlingen havde selskabet offentliggjort delårsrapport for 1. kvartal 2019. Formanden opsummerede kort meddelelsens indhold, og redegjorde herunder for resultatudviklingen i 1. kvartal 2019 i hovedtal.
Beretningen blev taget til efterretning.
Dagsordenspunkt 2, Fremlæggelse af årsrapport samt eventuelt koncernregnskab til godkendelse
Direktør Christian Reinholdt gennemgik hovedtallene fra årsrapportens resultatopgørelse, balance og egenkapitalopgørelse.
Årsrapporten for 2018 blev godkendt.
Dagsordenspunkt 3, Forslag til fordeling af årets overskud eller dækning af tab
Resultatdisponeringen, som foreslået i den godkendte årsrapport, herunder forslag om at der ikke udloddes udbytte for 2018 blev godkendt.
Dagsordenspunkt 4, Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse
Forslaget blev vedtaget.
Dagsordenspunkt 5, Behandling af forslag, som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer
Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag til behandling:
| (5a) | Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsens vederlag for perioden 1. januar til 30. april 2019 fastsættes til et grundbeløb på 41.667 kr. pr. medlem (svarende til 125.000 kr., omregnet til helårstal), mens grundbeløbet for perioden 1. maj til 31. december 2019 fastsættes til 40.000 kr. pr. medlem (svarende til 60.000 kr., omregnet til helårstal). Det foreslås, at menige bestyrelsesmedlemmer modtager grundbeløbet og formanden modtager to gange grundbeløbet. Grundbeløbet for menige bestyrelsesmedlemmer for 2018 var 125.000 kr., mens formanden modtog to gange grundbeløbet. |
Der var ikke fremsat øvrige forslag.
Forslaget blev vedtaget.
Dagsordenspunkt 6, Valg af medlemmer til bestyrelsen
I henhold til vedtægternes § 11 er alle bestyrelsesmedlemmer på valg hvert år.
Bestyrelsesmedlemmerne Niels Roth, Per Søndergaard Pedersen og Torben Nordquist genopstillede og blev genvalgt. Merete Jørgensen ønskede ikke genvalg.
Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Niels Roth som formand.
Dagsordenspunkt 7, Valg af revisorer og revisorsuppleanter
KPMG P/S blev genvalgt som revisor.
Dagsordenspunkt 8, Eventuelt
Der var ikke yderligere emner til behandling.
Generalforsamlingen bemyndigede enstemmigt og med samtlige stemmer advokat Jens Ahrendt, med substitutionsret, til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, i vedtægterne og i øvrige forhold, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.
Bilagt dette referat er kopi af de slides, der blev anvendt til præsentation under de enkelte dagsordenspunkter.
Således passeret.
Med venlig hilsen
SmallCap Danmark A/S
Bestyrelsen
Bilag: Slides fra ordinær generalforsamling d. 29. april 2019
Vedhæftede filer