Selskabsmeddelelse nr. 06/2019
København, 8. maj 2019
Athena Investments A/S (“Athena”) har modtaget bindende tilbud fra Ardian Infrastructure (“Ardian”) og Glennmont Partners (“Glennmont”) om overtagelse af følgende af Athenas vind- og solanlæg i Italien og Spanien:
- 50 %-aktiepost i vindmølleparken "Monte Grighine" (98,9 MW)
- 100 % af solanlægget "Cerveteri" (8,7 MW)
- 100 % af solanlægget "Nardò Caputo" (9,8 MW)
- 100 % af solanlægget "La Castilleja" (9,8 MW)
- 100 % af vindmølleparken "Conesa"(30,0 MW)
- 100 % af vindmølleparken "Minerva Messina" (48,3 MW)
Den samlede tilbudte købesum er EUR 90,9 mio.
Generelt set indeholder tilbuddene sædvanlige betingelser for transaktionernes gennemførsel.
Ardian er et verdensførende uafhængigt privat investeringsselskab med aktiver for USD 90 mia. under forvaltning eller rådgivning i Europa, Nordamerika og Asien.
Glennmont er en af de største specialister inden for investering i miljøvenlig energi i Europa og administrerer mere end 850 MW i den europæiske union.
Athenas bestyrelse vil nu gennemgå de bindende tilbud fra Ardian og Glennmont sammen med Athenas relevante professionelle rådgivere.
Yderligere meddelelser vil blive udsendt som relevant.
Bestyrelsen
For yderligere information:
Bestyrelsesformand Peter Høstgaard-Jensen, tlf.: +45 40 10 88 71
Adm. direktør Alessandro Reitelli, tlf.: +45 33 36 42 02
Vedhæftet fil