Brøndby IF – Niels Frederiksen ny cheftræner


Brøndby IF har i dag indgået aftale med Niels Frederiksen, der bliver cheftræner for Brøndby IF’s Superliga-hold pr. juni 2019. Niels Frederiksen vil starte som cheftræner i Brøndby IF dagen efter at det danske U21 landshold har spillet sin sidste kamp ved U21 slutrunden i Italien. Der er indgået en aftale med Niels Frederiksen med udløb den 30. juni 2021.


Sportsdirektør Ebbe Sand udtaler:


- I Niels har vi fundet den cheftræner, som vi mener, er den helt rette til at stå i spidsen for Superliga-truppen og favne de sportslige mål vi som klub har sat os for de kommende sæsoner. Vi har været grundige og brugt den tid der skulle til. Brøndby IF skal spille medrivende og angrebslystent fodbold, og det matcher den tilgang Niels har til fodbold, hvilket har været afgørende for ansættelsen af Niels. Niels og trænerteamet skal videreudvikle det fundament vi står på i dag og sikre en kontinuerlig udvikling i spillertruppen, og større sammenhæng mellem Superliga-truppen og Brøndby Masterclass uden at vi går på kompromis med vores sportslige målsætninger.

Brøndby IF

Ebbe Sand
Sportsdirektør

Vedhæftet fil


Attachments

FBM nr 11 2019 Brøndby IF - Niels Frederiksen ny cheftræner