NASDAQ Copenhagen A/S
Svendborg, den 24. oktober 2019
SELSKABSMEDDELELSE NR. 07-2019
SBS Group nedjusterer forventningerne til 2019
Det europæiske marked for reservedele til biler gennemgår en yderligere forværring af de svage afsætningskonjunkturer i 2. halvår 2019. Som omtalt i koncernens delårsrapport for 1. halvår 2019 har udviklingen medført generelt faldende efterspørgsel på flere vigtige markeder, hvilket medfører lavere omsætning og indtjening i SBS Automotive. Markedets udvikling og strukturelle forandring følges fortsat nøje, og de nødvendige tiltag vil blive igangsat.
SBS Groups andet forretningsområde, SBS Friction, er upåvirket af udviklingen og ventes fortsat at øge omsætningen og driftsindtjeningen i 2019.
Som følge af de markant forværrede afsætningsvilkår i de seneste måneder i SBS Automotive nedjusterer SBS Group forventningerne til omsætningen til DKK 650-670 mio. og driftsindtjeningen (EBITDA, recurring) til DKK 55-60 mio. i 2019. Koncernen forventede tidligere en omsætning på DKK 680-700 mio. og en driftsindtjening (EBITDA, recurring) i den nedre ende af intervallet DKK 70-80 mio. Implementeringen af IFRS 16 ventes uændret at bidrage med ca. DKK 7 mio.
Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Mads Bonde, tlf. (+45) 63 21 15 15, mail: mb@sbs.dk
Vedhæftet fil