Delårsrapport for SKAKO A/S for 3. kvartal 2019



Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S                                                  
GlobeNewswire

                                                                                                                                                         Faaborg, den 31. oktober 2019
                                                                                                                                    Selskabsmeddelelse nr. 12/2019

                                                               
Delårsrapport for SKAKO A/S for 3. kvartal 2019

Væsentlig forbedring af resultatet for SKAKO A/S i de første tre kvartaler af 2019
”SKAKO A/S realiserede i de første tre kvartaler af 2019 et EBIT-resultat på DKK 10,1 mio., hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til de første tre kvartaler af 2018, hvor EBIT var DKK 5,1 mio. Omsætningen år til dato udgjorde DKK 263 mio., hvilket repræsenterer en stigning på 7% i forhold til samme periode sidste år. Herudover realiseredes en ordreindgang på DKK 249 mio. i årets første tre kvartaler, og ordrebeholdningen udgjorde ved periodens slutning DKK 93 mio. Det er positivt at se, at vi har formået at omsætte den høje ordrebeholdning til positive resultater samtidig med, at vi med den fornuftige ordreindgang har været i stand til at sikre en stor del af omsætningen til resten af 2019, hvor vi forventer at se en yderligere forbedring af resultaterne. Det glæder mig desuden at se, at Concrete-divisionen i Q3 2019 har genereret et positivt EBIT-resultat på DKK 1,8 mio. Vi forventer, at dette er første skridt på vejen til at skabe en kontinuerligt profitabel division. Med baggrund i ordrebeholdning og resultaterne i Q1-Q3 2019 indsnævrer vi forventningerne til SKAKO A/S’ indtjening i 2019 til DKK 17-20 mio. (tidligere forventninger var DKK 17-22 mio.).”, udtaler bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen.

Resumé

Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar – 30. september 2019 for SKAKO A/S:

                        

  • Omsætning år til dato steg med 7% sammenlignet med 2018 og udgjorde DKK 263 mio.
    • Vibration-divisionen ligger lidt under niveauet for 2018, mens omsætningen i Concrete-divisionen steg med 21% sammenholdt med 2018. Stigningen i omsætningen i Concrete-divisionen kan primært forklares med den høje ordrebeholdning, man havde ved årets start. I Vibration-divisionen har vi set en faldende omsætning til den tyske automobilbranche og mineindustrien i Marokko i Q3 2019.
       
  • Bruttomarginen steg i Q1-Q3 2019 med 3%-point til 24% sammenlignet med Q1-Q3 2018 (21%).
    • Fremgangen i bruttomarginen skyldes primært, at Concrete-divisionen i H1 2018 realiserede meget lave marginer på anlægsordrer. Bruttomarginen i Concrete-dvisionen er forbedret væsentligt i forhold til H1 2018, men det er fortsat vores opfattelse, at marginerne kan forbedres yderligere. Den realiserede bruttomargin i Vibration-divisionen er højere end det forventede og højere end i samme periode i 2018.
       
  • Resultatet af primær drift (EBIT) udgjorde DKK 10,1 mio. (2018: DKK 5,1 mio.)
    • Resultatet af primær drift (EBIT) blev genereret i Vibration-divisionen, hvor det udgjorde DKK 11,8 mio., mens det i Concrete-divisionen udgjorde DKK 0,0 mio. Concrete-divisionen realiserede dog et positivt EBIT på DKK 1,8 mio. i Q3 2019.  Med baggrund i pipeline og ordrebeholdning forventer vi at se en yderligere forbedring af resultaterne i Q4 2019.
       
  • Periodens ordreindgang faldt med 11% i forhold til samme periode i 2018 og udgjorde DKK 249 mio. Ordrebeholdningen udgjorde 30. september 2019 DKK 93 mio. mod DKK 108 mio. 30. september 2018.
    • Den lavere ordreindgang og -beholdning i forhold til samme tidspunkt i 2018 skyldes primært tilgangen af en stor anlægsordre i Concrete-divisionen på ca. DKK 50 mio. i Q2 2018.
       
  • De frie pengestrømme udgjorde DKK 2,0 mio. (2018: DKK 7,1 mio.)
    • De lavere pengestrømme skyldes primært udskudte betalinger fra større anlægsprojekter.

                         

Med baggrund i ordrebeholdning og resultaterne i Q1-Q3 2019 indsnævrer vi forventningerne til SKAKO A/S’ indtjening i 2019 til DKK 17-20 mio. (tidligere forventning var DKK 17-22 mio.).

Med venlig hilsen
SKAKO A/S

Jens Wittrup Willumsen
Bestyrelsesformand
Tlf.: 23 47 56 40     


Vedhæftede filer


Attachments

SKAKO interim report Q3 2019 SKAKO uddrag af delårsrapport Q3 2019