Ambu A/S ændrer i bestyrelsen


Ambu A/S meddeler i dag, at bestyrelsesformand Jens Bager har informeret bestyrelsen om, at han efter ni år ønsker at udtræde af bestyrelsen ved selskabets ordinære generalforsamling i december 2019.

Som ny bestyrelsesformand indstiller bestyrelsen på Ambus ordinære generalforsamling, at aktionæ-rerne vælger Lars Rasmussen, der blandt andet er bestyrelsesformand for Coloplast A/S og H. Lund-beck A/S.

Herudover indstiller bestyrelsen, at Britt Meelby Jensen, CEO for det svenske medtech-selskab Atos Medical AB, vælges som nyt medlem af bestyrelsen.

Jens Bager siger om sin beslutning:

Det er med stolthed, jeg nu forlader Ambu. Selskabet har i de år jeg har været bestyrelsesformand mangedoblet såvel omsætning som værdi, og senest er det lykkedes at rekruttere Juan José Gonzalez som ny CEO i Ambu. Selskabet står nu over for en ny rejse, der kan gøre Ambu til en af de helt store spillere indenfor visualisering.

Jeg har i den forbindelse fundet tidspunktet ideelt til, at jeg giver plads til nye kompetencer i formand-skabet, som sammen med den øvrige bestyrelse og ledelse kan tage Ambu til det næste niveau.

Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til mine kolleger i ledelse, bestyrelse, Ambus aktionærer og selskabets ansatte for at have fået muligheden for at være formand i en periode, hvor udviklingen har været usædvanlig positiv.

Lars Rasmussen er født i 1959 og har stor erfaring fra medtech industrien gennem en lang karriere i Coloplast A/S, hvor han gennem ti år var CEO for selskabet. Lars Rasmussen er i dag bestyrelses-formand i Coloplast A/S og i lægemiddelselskabet H. Lundbeck A/S. Lars Rasmussen er også besty-relsesmedlem i medtech-selskabet Demant A/S og besidder ligeledes en række ledelseshverv i Ger-mination af 2008 ApS, ADO Holding af 26.02.2004 og et datterselskab af sidstnævnte.

Britt Meelby Jensen er født i 1973 og har bred life science-erfaring fra ledende stillinger i Novo Nor-disk A/S og som tidligere CEO for diagnostik-selskabet Dako A/S og biotek-selskabet Zealand Pharma A/S. Britt Meelby Jensen er CEO for medtech-selskabet Atos Medical AB og er medlem af bestyrelsen i Hempel Fonden.

Kontakt

Investor Relations
Økonomidirektør Michael Højgaard, miho@ambu.com / +45 4030 4349

Presse
Morten Huse Eikrem-Jeppesen, morten@pressconnect.dk / +45 5385 0770

Vedhæftet fil


Attachments

Selskabsmeddelelse_nr. 18 2019_20