NNIT A/S: 2/2020 Finansiel rapport for 2019 og Generalforsamling 2020


Selskabsmeddelelse: 2/2020 Finansiel rapport for 2019 og Generalforsamling 2020

NNIT leverer en stigning i nettoomsætningen på 1,7 % og en overskudsgrad før omstruktureringsomkostninger på 7,8 % (8,0 % i faste valutakurser) i 2019

Resultatet i hovedtal for 4. kvartal af 2019:

  • Nettosætningen faldt med 2,7 % i 4. kvartal 2019 sammenlignet med 4. kvartal 2018 drevet af et fald fra Novo Nordisk-koncernen på 27 %. Det blev delvist opvejet af vækst fra kunder i international life sciences (35 %), finans (24 %), det offentlige (18 %) og life sciences i Danmark (5,9 %)
  • Nettoomsætningen steg med 13 % (8,4 % organisk), eksklusiv Novo Nordisk-koncernen, i 4. kvartal 2019. Andelen af NNIT’s omsætning fra kunder uden for Novo Nordisk-koncernen steg til 70 % i 4. kvartal fra 61 % i 4. kvartal 2018
  • Bruttoresultatet faldt med 13 % i 4. kvartal 2019 på grund af det betydelige fald i nettoomsætning fra Novo Nordisk-koncernen, hvor omkostninger ikke kunne justeres i tilsvarende tempo  Dette førte til en overskudsgrad før omstruktureringsomkostninger på 10,1 %, og en overskudsgrad på 9,1 %
  • Periodens resultat var DKK 58m i 4. kvartal 2019 sammenlignet med DKK 85m i 4. kvartal 2018
  • Ordrebeholdningen for 2020 var i begyndelsen af 1. kvartal på 2.039m, et fald på 6,1 % sammenlignet med samme tid sidste år negativt påvirket af et fald på 26 % fra Novo Nordisk-koncernen, som delvist opvejes af væksten på 6,3 % fra andre kunder
  • Væksten i nettoomsætning på 1,7 % og overskudsgraden før omstruktureringsomkostninger på 8,0 % (faste valutakurser) i 2019 var i tråd med den seneste guidance
  • For at sikre forsat vækst og tilfredsstillende marginer lancerer NNIT en justeret strategi, der koncentrerer sig om vækstområder, hvor NNIT har stærke kompetencer eller potentialet til at bygge disse
  • Forventninger til 2020:
    • Fald i nettoomsætningen på -4 % til -8 % i faste valutakurser
    • Overskudsgrad før omstruktureringsomkostninger på 6-8 % i faste valutakurser
    • Investeringsniveau på 5-7 % af nettoomsætningen
  • Bestyrelsen foreslår en udbyttebetaling på DKK 4,00 pr. aktie svarende til DKK 98,5 mio. inklusiv 2019 interim udbytte (DKK 49,2 mio.) betalt i august 2019. Dette svarer til en udbytteprocent på 54 % og en dividend yield på 3.6%

Per Kogut, Administrerende direktør, NNIT, kommenterer: ”I forbindelse med 4. kvartal 2019 er det opløftende, at vi endte et udfordrende år stærkt med en omsætningsvækst på 13% uden for Novo Nordisk-koncernen drevet af life sciences, finans og offentlige kunder. Dette mindskede delvist faldet i omsætningen fra Novo Nordisk-koncernen på 27% og sikrede et resultat i tråd med den seneste guidance. Jeg forventer, at 2020 bliver et hårdt transitionsår med en faldende omsætning grundet tab af forretning fra vores to største kunder som tidligere varslet. For øvrige kunder forventer vi en stærk vækst, og med vores nye, fokuserede markedsføringsstrategi er jeg overbevist om, at vi står godt positioneret for fremtiden.”

Telekonference
NNIT præsenterer resultatet for 2019 den 29. januar 2020 kl. 10:30 CET. Investorer kan lytte med via et link på www.nnit.com under menupunktet 'Investors - Events & presentations'. Præsentationsmaterialet vil være tilgængeligt ca. 1 time før telekonferencen.

Telekonference detaljer
Webcast link: https://nnit.eventcdn.net/2019fy/

Telekonference numre:
Danmark:                     +45 3544 5583
Storbritannien:              +44 20 3194 0544
Sverige:                       +46 8 5664 2661
USA:                           +1 855 269 2604

Finanskalender 2020
5. marts 2020               Ordinær generalforsamling
6. marts 2020               Udbytte ex-dividend dato
9. marts 2020               Udbytte skæringsdato for opgørelse
10. marts 2020             Udbytte udbetalings dato
6. maj 2020                  Delårsrapport for de første tre måneder af 2020
13. august 2020            Delårsrapport for de første seks måneder af 2020
29. oktober 2020           Delårsrapport for de første ni måneder af 2020

Ordinære generalforsamling
NNIT A/S’ ordinære generalforsamling vil blive afholdt torsdag 5. marts 2020 kl. 14:00 hos NNIT A/S, Østmarken 3A, 2860 Søborg.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Anne Broeng, Carsten Dilling, Eivind Kolding, Peter Haahr, Caroline Serfass og Christian Kanstrup. Bestyrelsen foreslår også genvalg af Carsten Dilling som formand og genvalg af Peter Haahr som næstformand.

Bestyrelsen foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som selskabets revisorer.

Foreslået udbytte
Som følge af de stærke underliggende pengestrømme vil bestyrelsen foreslå den ordinære generalforsamling, at der udbetales udbytte på DKK 2,00 per aktie for 2019. Inklusiv interim udbytte på DKK 2,00 per aktie udbetalt i august 2019, bliver det samlede udbytte for 2019 således DKK 4,00 per aktie (2018: DKK 4,60 per aktie) svarende til en udbytteudbetaling på 54 % af årets samlede resultat sammenlignet med 48 % i 2018. Det svarer til en dividend yield på 3.6 %.

Implementering af supplerende aktiebaseret incitamentsordning til en udvalgt gruppe af medarbejdere
NNIT har besluttet at tilbyde en aktiebaseret fastholdelsesordning til en udvalgt gruppe af medarbejdere, som ikke allerede er omfattet af en fastholdelsesordning. Formålet er at sikre fastholdelse af nøglemedarbejdere samt motivere et fokus på langsigtet værdiskabelse.

Fastholdelsesordningen består af en egen investeringsdel og en tilsvarende bidragskomponent. Hver deltager skal således købe NNIT aktier svarende til en værdi af DKK 500.000. NNIT tildeler tilsvarende hver deltager op til en Restricted Share Unit (RSU) per aktie købt af deltageren. Hver RSU vil efter optjeningsperioden give deltageren ret til én NNIT-aktie uden beregning.

De RSU’er, som NNIT tildeler deltagerne er underlagt en lockup-begrænsning på tre år fra tildelingsdatoen og afhænger af opfyldelse af visse præstationskriterier for hvert af årene 2020-2022 relateret til organisk vækst i nettoomsætning, overskudsgrad og individuelle mål for hver enkelt deltager. Såfremt præstationskriterierne ikke opnås, vil antallet af RSU’er blive reduceret eller bortfalde.

De aktier, som NNIT køber i forbindelse med fastholdelsesordningen, samt tildelte RSU’er er underlagt en lockup-begrænsning i mindst tre år fra tildelingsdatoen og indtil offentliggørelse af årsrapporten for 2022 i 2023. På dette tidspunkt opnår hver deltager retten til en aktie per RSU optjent. Hvis ansættelsen af en deltager er afsluttet i optjeningsperioden vil retten til RSU’er i visse tilfælde bortfalde.

Der vil ikke udstedes nye aktier til at dække denne fastholdelsesordning.

For yderligere information henvises til følgende kontakter
Investorer:
Carsten Krogsgaard Thomsen
CFO
Tel: +45 3075 1415
ckth@nnit.com

Medier:
Helga Heyn
NNIT Communications
Tel: +45 3077 8141
hhey@nnit.com

Om NNIT
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne offentlig, enterprise og finans i Danmark. NNIT A/S havde pr. 31. december 2019 3.207 medarbejdere. For yderligere oplysninger henvises til www.nnit.com.

Vedhæftet fil


Attachments

02 20200129 Company announcement Q4 2019_EN