Halvårsrapport Seluxit – Første halvår 2019/20
Selskabsmeddelelse nr. 18
Aalborg, 6. februar 2020
Seluxit præsenterer en halvårsrapport med tilfredsstillende resultater og fastholder forventninger til regnskabsåret 2019/2020.
Finansielle highlights
RESULTATOPGØRELSE | H1 2019/2020 | H1 2018/2019 | 2018/19 |
DKK Tusind | 01.07.19-31.12.19 | 01.07.18-31.12.18 | 01.07.18-30.06.19 |
Nettoomsætning | 14.152 | 4.954 | 17.966 |
Bruttofortjeneste | 3.321 | 2.047 | 3.197 |
Personale omkostninger | -4.291 | -3.353 | -7.472 |
Resultat før afskrivninger | -970 | -1.307 | -4.274 |
Afskrivninger | -843 | -644 | -1.300 |
Resultat af primær drift | -1.813 | -1.951 | -5.575 |
Finansielle poster | 27 | -73 | -15 |
Resultat før skat | -1.786 | -2.024 | -5.560 |
Særlige poster | -2.269 | ||
Selskabsskat | 382 | 941 | 1.218 |
Periodens resultat | -1.404 | -3.353 | -4.342 |
Resultat per aktie | -0,15 | -0,35 | -0,45 |
CEO Daniel Lux, Seluxit:
”Første halvår af regnskabsåret 2019/2020 har været præget af høj aktivitet og nogle væsentlige strategiske skridt, der understøtter Seluxits vækstplaner, herunder opbygning af salgsorganisation og videreudvikling af standardprodukter.
Seluxit har oplevet stor aktivitet indenfor Smart Meter segmentet, med høj omsætning på radiomoduler til Smart Meters. Udrulning af Smart Meter er i fuld gang og vi oplever stor efterspørgsel efter højteknologiske produkter til konkurrencedygtige priser.
I april 2019 startede Jesper Frank, som salgsdirektør i Seluxit, med ansvaret for at opbygge en salgsorganisation og udbygge Seluxits go to market strategi. Det har vi for alvor mærket i andet halvår af 2019, hvor vi har fået mange nye potentielle kunder i tale og hvor vi har stillet endnu skarpere på værdiskabelsen for kunden ved IoT løsninger.
Vi har skabt et tilfredsstillende resultat, hvor den høje omsætning er præget af vores evne til at udnytte muligheden i markedet. Samtidig har vi videreudviklet vores platform og er i gang med yderligere standardisering af vores produkter med henblik på at forbedre time to market for vores kunders produkter, samt opnå economy of scale inden for vores standard produkter.
Seluxit fastholder de tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2019/20 om en omsætning der runder de 20 mio. DKK og et resultat før skat, der ligger på mellem -7 og -6 mio. DKK. Hermed vil Seluxit forventeligt levere en omsætningsvækst på ca. 150% over 2 år, fra regnskabsåret 2017/18 til 2019/20.”
Vedhæftet fil: Seluxit halvårsrapport H1, 2019/20.
For yderligere oplysninger kontakt CEO Daniel Lux.
Du kan også abonnere på vores investornyhedsbrev på https://www.seluxit.com/investors og få vores selskabsmeddelelser direkte i din mail boks. Følg desuden med i nyheder fra Seluxit på
- Hjemmesiden: https://www.seluxit.com/blog
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/seluxit
- Facebook: https://www.facebook.com/seluxit
Seluxit A/S Hjulmagervej 32B 9000 Aalborg Denmark Tel.: +45 46 922 722 E-mail: investor@seluxit.com Web: www.seluxit.com CVR/VAT nr. 29388237 | Certified Adviser Norden CEF ApS, V/ John Norden Kongevejen 365, 2840 Holte Denmark Tel.: +45 20 720 200 E-mail: jn@nordencef.dk Web: www.nordencef.dk CVR/VAT nr. 31933048 |
Om Seluxit:
Seluxit er en Internet of Things (IoT) virksomhed. Vi hjælper producenter af fysiske produkter med at forbinde dem til Internettet, og få værdi af de data der genereres. Seluxits vision er at blive en væsentlig del af historien om Internet of Things – og hvordan vi som mennesker kan drage fordele af IoT produkter og systemer, samtidig med vi bevarer vores datasikkerhed og privatliv.
Vedhæftet fil