Forløb af ordinær generalforsamling i Sparinvest SICAV


Der er den 1. april 2020 afholdt ordinær generalforsamling i Sparinvest SICAV med tilhørende afdelinger.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling var følgende:

  1. Præsentation af ledelsesberetningen fra bestyrelsen og revisor.
  2. Godkendelse af årsrapport og opgørelse af aktiver for det regnskabsår som sluttede 31. december 2019.
  3. Beslutning om anvendelse af årets resultat.
  4. Godkendelse af udlodning af udbytte.
  5. Decharge til bestyrelsen.
  6. Fornyelse af mandaterne for bestyrelsesmedlemmerne.
  7. Fornyelse af mandat til revisor.
  8. Godkendelse af bestyrelsens honorar for 2020.
  9. Eventuelt.

Ad 1, 2 og 3 Bestyrelsens og revisors beretning, godkendelse af årsrapport og beslutning om anvendelse af resultat

Generalforsamlingen tog ledelsesberetningen til efterretning og godkendte årsrapporten for 2019 og traf beslutning i overensstemmelse med bestyrelsens forslag om anvendelse af årets resultat, som angivet i årsrapporten.

Ad 4 Udlodning af udbytte

Generalforsamlingen traf beslutning i overensstemmelse med bestyrelsens forslag om udlodning af udbytte. Der var ikke stillet forslag om udbytte i andelsklasser optaget til handel på Nasdaq Copenhagen A/S.

Ad 5 Decharge til bestyrelsen

Generalforsamlingen gav decharge til bestyrelsen for det regnskabsår, der sluttede 31. december 2019.

Ad 6 Fornyelse af mandaterne for bestyrelsesmedlemmerne

Generalforsamlingen traf beslutning om genvalg af Per Noesgaard (Formand), Guy Hoffmann, Richard Jacqué og Jørn Kirkegaard indtil datoen for den årlige ordinære generalforsamling i 2021 eller indtil deres efterfølger er udpeget.

Bestyrelsen består herefter af Per Noesgaard (Formand), Guy Hoffmann, Richard Jacqué og Jørn Kirkegaard.

Ad 7 Fornyelse af mandat til revisor

Generalforsamlingen traf beslutning om genvalg af Deloitte Audit, S.à r.l, 20, Boulevard de Kockelscheuer, L-1821 Luxembourg, som foreningens revisor indtil datoen for den årlige ordinære generalforsamling i 2021.

Ad 8 Godkendelse af bestyrelsens honorar for 2020

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens honorar for 2020, på i alt EUR 108.000.

Ad 9 Eventuelt

Der var ikke noget under dette punkt på dagsordenen.

Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til Legal Director Lise Bøgelund, tlf.nr. 36 34 75 00.


Med venlig hilsen

Lise Bøgelund
Legal Director, Sparinvest S.A.

GlobeNewswire

Recommended Reading