Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Formuepleje


Hermed indkaldes til fælles ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Formuepleje, Kapitalforeningerne Formuepleje Epikur, Formuepleje Fokus, Formuepleje Merkur, Formuepleje Pareto, Formuepleje Penta og Formuepleje Safe tirsdag den 28. april 2020 kl. 13.00 hos Formuepleje A/S, Værkmestergade 25, 15. sal, 8000 Aarhus C.

På grund af situationen omkring Coronavirus opfordrer bestyrelsen til, at investorerne holder sig ajourført med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og i stedet i videst muligt omfang udøver deres stemmerettigheder ved at anvende fuldmagt. Hvis det på grund af forsamlingsforbud eller andre retningslinjer fra myndighederne ikke er muligt at gennemføre generalforsamlingen med fysisk fremmøde, vil der blive mulighed for at deltage gennem en digital løsning med lyd og billede. Såfremt dette bliver nødvendigt, vil yderligere information herom tilgå investorerne, som har tilmeldt sig generalforsamlingen.

Dagsorden

  1. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder ledelsesberetning for det forløbne regnskabsår, og eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer, samt godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar.

  2. Forslag fremsat af investorer eller bestyrelsen.
    1. Der foreligger ikke forslag til behandling på generalforsamlingen.
       
  3. Valg af medlemmer til bestyrelsen

  4. Valg af revision

  5. Eventuelt


Indkaldelse med dagsorden og bilag er vedhæftet denne meddelelse. 

Tilmelding og afgivelse af fuldmagt kan ske ved henvendelse til Formuepleje A/S, Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C senest tirsdag den 21. april 2020.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Søren Astrup på tlf. 87 46 49 20.

Med venlig hilsen



Søren Astrup, direktør                                                  
Formuepleje A/S


Vedhæftede filer


Attachments

2020-04-02 - Selskabsmeddelelse IFF - Indkaldelse GF_Signed Indkaldelse - GF 2020 (KFx6 IF Formuepleje)_Final Fuldmagtsblanket - GF 2020 (KFx6, IF Formuepleje)_Final Bilag 1 - CV for Hanne Søndergaard Birkmose_FINAL