Seluxit fastholder forventningerne til regnskabsåret 2019/20. På grund af usikkerheden forårsaget af COVID 19 suspenderes de finansielle prognoser fra Virksomhedsbeskrivelsen for de efterfølgende perioder.


Selskabsmeddelelse nr. 19 
Aalborg, 16. april 2020 


Seluxit fastholder forventningerne til regnskabsåret 2019/20. På grund af usikkerheden forårsaget af COVID 19 suspenderes de finansielle prognoser fra Virksomhedsbeskrivelsen for de efterfølgende perioder.

Som et resultat af den globale COVID-19-pandemi med omfattende regeringsinitiativer globalt, påvirkes markeder og virksomheder alle i forskellig grad.

Seluxits kerneforretning er at levere Internet of Things løsninger, der omfatter både hardware, software og udvikling. Seluxit har været i stand til at arbejde hjemmefra, og forventer derfor at kunne imødekomme de planlagte kundeleverancer for regnskabsåret 2019/20 uden væsentlige forsinkelser. Endvidere forventer Seluxit ikke at gøre brug af den danske regerings COVID-19 nødpakker til virksomheder.


Fastholder forventningerne til 2019/20

Seluxit opretholder de tidligere annoncerede forventninger til regnskabsåret 2019/20 med en omsætning omkring 20 mio. kr. og et resultat før skat på mellem -7 og -6 mio. kr..


Finansielle prognoser fra Virksomhedsbeskrivelsen for efterfølgende finansielle år suspenderes

Når man ser længere frem, bliver det vanskeligere at give solide økonomiske prognoser. Mange industrier har lidt betydelige økonomiske tab, og vores kunder kan muligvis vælge at udsætte eller annullere transformation og digitalisering for at fokusere på deres kerneforretning.

På den anden side er fordelene ved at have solide løsninger, der kan overvåges og fjernbetjenes, meget tydelige i disse karantænetider. Vi kan derfor muligvis også opleve en stigning i interessen fra kunder for at gøre deres forretning mere digital og mindre afhængig af fysisk tilstedeværelse. Lige nu oplever vi, at potentielle kunder viser stor interesse, men tøver med at lægge nye ordrer. Derudover oplever vi kun mindre forsinkelser hos vores underleverandører af hardwarekomponenter.

Hos Seluxit er vi vant til hurtigt skiftende teknologi og agil tilpasning til nye forhold. Vi fokuserer på fortsat drift af virksomheden og på at støtte vores kunder. Samtidig tilpasser vi os til den nye markedssituation og understøtter nuværende og nye kunder i at bruge IoT til at blive mere robuste og fleksible.

Når vi har bedre visibilitet vil vi forsøge at komme med en opdateret financiel prognose for næste regnskabsår.


Daniel Lux, CEO:

”Den verdensomspændende pandemi har en betydelig indflydelse på den globale økonomi og vores allesammens måde at arbejde på. Vi kan se, at de mest digitale virksomheder påvirkes mindst. IoT er en vigtig byggesten til digitalisering. IoT kan gøre processer mere bæredygtige, mere effektive og mere sikre. Med et voksende antal standard produkter er Seluxit nu i en god position til at kunne levere gode IoT løsninger hurtigt og til en konkurrencedygtig pris. ”


For yderligere oplysninger kontakt CEO Daniel Lux

Du kan også abonnere på vores investornyhedsbrev på https://www.seluxit.com/investors og få vores selskabsmeddelelser direkte i din mail boks. Følg desuden med i nyheder fra Seluxit på

Seluxit A/S
Hjulmagervej 32B
9000 Aalborg
Denmark
Tel.: +45 46 922 722
E-mail: investor@seluxit.com
Web: www.seluxit.com
CVR/VAT nr. 29388237
Certified Adviser
Norden CEF ApS, V/ John Norden
Kongevejen 365, 2840 Holte
Denmark
Tel.: +45 20 720 200
E-mail: jn@nordencef.dk
Web: www.nordencef.dk
CVR/VAT nr. 31933048

Om Seluxit:
Seluxit er en Internet of Things (IoT) virksomhed. Vi hjælper producenter af fysiske produkter med at forbinde dem til Internettet, og få værdi af de data der genereres. Seluxits vision er at blive en væsentlig del af historien om Internet of Things – og hvordan vi som mennesker kan drage fordele af IoT produkter og systemer, samtidig med vi bevarer vores datasikkerhed og privatliv.