SmallCap Danmark A/S (CVR nr. 39703416) afholdte onsdag d. 20. maj 2020 kl. 10:00 ekstraordinær generalforsamling hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab, Amaliegade 10, DK-1256 København K.
Indkaldelse, dagsorden og de fuldstændige forslag fremgår af selskabets børsmeddelelse nr. 10.2020 af d. 28. april 2020.
Bestyrelsen havde udpeget advokat Jens Ahrendt, Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt varslet og beslutningsdygtig.
Dagsorden var som følger:
- Behandling af forslag fremsat af bestyrelsen.
(1a) Ændring af selskabets formål
(1b) Forslag til ny vedtægtsbestemmelse om vedtægtsændringer
- Eventuelt.
Der var ikke fremsat øvrige forslag.
Dagsordenspunkt 1a. Forslag om ændring af selskabets formål
Forslaget var tidligere til behandling på selskabets ordinære generalforsamling d. 16. april 2020, hvor forslaget blev vedtaget med mere end 2/3 af de repræsenterede stemmer, men da kravet i vedtægternes § 10, stk. 3 om, at 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital skal være repræsenteret ikke var opfyldt, kunne forslaget ikke endeligt vedtages. På dagens ekstraordinære generalforsamling kunne forslaget endeligt vedtages med 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på den ekstraordinære generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, jf. vedtægternes § 10, stk. 4.
Forslaget blev vedtaget.
Dagsordenspunkt 1b. Forslag til ny vedtægtsbestemmelse om vedtægtsændringer
Forslaget var tidligere til behandling på selskabets ordinære generalforsamling d. 16. april 2020, hvor forslaget blev vedtaget med mere end 2/3 af de repræsenterede stemmer, men da kravet i vedtægternes § 10, stk. 3 om, at 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital skal være repræsenteret ikke var opfyldt, kunne forslaget ikke endeligt vedtages. På dagens ekstraordinære generalforsamling kunne forslaget endeligt vedtages med 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på den ekstraordinære generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, jf. vedtægternes § 10, stk. 4.
Forslaget blev vedtaget.
Dagsordenspunkt 2, Eventuelt
Der var ikke yderligere emner til behandling.
Generalforsamlingen bemyndigede enstemmigt og med samtlige stemmer advokat Jens Arendt, med substitutionsret, til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, i vedtægterne og i øvrige forhold, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.
Således passeret.
Med venlig hilsen
SmallCap Danmark A/S
Bestyrelsen
Vedhæftet fil