Halvårsrapport
pr. 31. marts 2020
Investeringsselskabet Luxor A/S’ bestyrelse har dags dato godkendt halvårsrapporten pr. 31. marts 2020.
2. kvartal 2019/20:
- Basisindtjeningen udgør kr. 9,0 mio. (kr. 7,9 mio.).
- Koncernens resultat før skat udgør kr. 9,2 mio. (kr. 3,2 mio.)
Kvartalets resultat før skat er kr. 0,2 mio. højere end basisindtjeningen primært som følge af regulering til dagsværdi af renteswaps.
Halvåret 2019/20:
- Basisindtjeningen for halvåret udgør kr. 20,7 mio. (kr. 15,9 mio.).
- Koncernens resultat før skat for halvåret udgør kr. 27,1 mio. (kr. 8,4 mio.).
Halvårets resultat før skat er kr. 6,4 mio. højere end basisindtjeningen primært som følge af:
- regulering til dagsværdi af renteswaps og realkreditlån med kr. 6,8 mio.
- regulering til dagsværdi af finansielle aktiver med kr. -0,4 mio.
Forventet basisindtjening 2019/20:
- For regnskabsåret 2019/20 forventes en basisindtjening i niveauet kr. 33 mio., hvilket er identisk med den seneste udmelding i selskabsmeddelelse nr. 5, 2019/20 af 21. februar 2020.
- Dagsværdiregulering af renteswaps og finansielle aktiver indgår ikke i basisindtjeningen, og vil frem til 18. maj 2020 påvirke årets resultat før skat med kr. 4,6 mio. Beløbet er fordelt med kr. 6,4 mio. for halvåret og kr. -1,8 mio. i perioden 1. april - 18. maj 2020.
Selskabets basisindtjening har frem til dato ikke været nævneværdigt påvirket af covid-19. I det forventede niveau for årets basisindtjening kr. 33 mio. er der taget højde for de usikkerheder, der ligger i det skøn vi på nuværende tidspunkt har af situationen.
Selskabet er i et vist omfang afhængig af samfundspåvirkningen fra covid-19 og foretager løbende vurdering af om, der skal foretages justeringer på baggrund heraf.
Eventuelle henvendelser vedrørende halvårsrapporten kan rettes til direktør Jannik Rolf Larsen
(tlf. nr. 3332 5015).
Vedhæftet fil