Selskabsmeddelelse nr. 8/2020
Søborg, den 24. juni 2020
NNIT indgår aftale om drift af it-infrastruktur og SAP basis med Forsvaret
NNIT A/S (”NNIT”), en førende leverandør af it-services og konsulentydelser, har indgået en syvårig aftale med mulighed for yderligere tre års forlængelse med Forsvaret. Aftalerne betyder, at NNIT overtager ansvaret for drift af Forsvarets it-infrastruktur og SAP basis. Aftalen repræsenterer en samlet værdi på et lavt trecifret DKK millionbeløb.
En stilstandsperiode på ti dages varighed er sat i kraft.
Aftalen øger NNIT’s ordrebeholdning for 2020 og fremadrettet men ændrer ikke på NNIT’s forventninger til 2020.
Henvendelse
Investor relations:
Jens Blüitgen Binger
Head of Investor Relations
Tel: +45 3079 9222
jblb@nnit.com
Medier:
Helga Heyn
NNIT Communications
Tel: +45 3077 8080
hhey@nnit.com
Om NNIT
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne offentlig, enterprise og finans i Danmark. NNIT A/S havde pr. 31. december 2019 3.207 medarbejdere. For yderligere oplysninger henvises til www.nnit.com
Vedhæftet fil