Selskabsmeddelelse Nr. 8/2020
København, 31. august 2020
Conferize A/S udsender delårsrapport for 1. halvår 2020
Bestyrelsen for Conferize A/S har i dag godkendt delårsrapporten for 1. halvår 2020. Rapporten er urevideret.
Første halvår af 2020 har været præget af Covid-19 pandemien, der fundamentalt har ændret event-industrien. Dette har på den korte bane givet udfordringer for indtjeningen – men med en ny-udviklet platform skræddersyet mod fremtidens kombination af virtuelle og fysiske events, står Conferize i en stærk position til at markere sig i det nye marked.
Finansielt har Conferize A/S i første halvår af 2020 realiseret et underskud på DKK 3,8 mio. Underskuddet kan primært henføres til selskabets udviklingsaktiviteter og manglende omsætning som følge Covid-19. Bestyrelsen og ledelsen i Conferize A/S anser selskabets drift og udvikling i perioden for utilfredsstillende.
Create better events. Faster.
Umiddelbart efter årsskiftet frigav selskabet en ny platform under overskriften ”Create better events. Faster”. En helt ny Event Creation platform med særligt fokus på tilblivelsesprocessen, hvor eventet skabes - frem for det gængse fokus på den mere traditionelle Event Management. Et nyt fokus på bedre event, hvor værdien af det enkelte event skal måles i mere end deltagertilfredshed. Det skal måles i, hvordan det bidrager til det samlede salg i virksomheden og virksomhedens bundlinje.
Med den nye platform blev der samtidigt introduceret en helt ny betalings- og abonnementsmodel. Med forskellige abonnementsmodeller henvendt til B2B markedet og en aggressiv prissætning i forhold til potentialet ved at bruge platformen, skulle det dels være svært at komme udenom Conferize, dels give selskabet mulighed for fuldt ud at kapitalisere på de kommercielle muligheder i platformen.
En marketingkampagne blev iværksat i løbet af første kvartal 2020 – og den første respons fra markedet var positiv.
Covid-19
Men med udbruddet af Covid-19 blev markedet fundamentalt ændret. Fysiske events blev udskudt eller aflyst – og tilbage var virtuelle events.
Et billede, der består ved udgangen af første halvår. Stadigt flere eventarrangører vender sig mod virtuelle events – og fremtiden tegner et billede af kombinationer af virtuelle og fysiske events. Men den grundlæggende udfordring med at udnytte potentialet i events består – og er blot blevet endnu tydeligere.
Arrangørerne oplever nemlig, at det er endnu sværere at engagere deltagerne i en virtuel verden, og at de i endnu mindre grad end tidligere formår at konvertere deltagerne til leads. De oplever fortsat, at de mister oplagte muligheder for mersalg og at de ikke er i nærheden af at realisere det fulde potentiale af deres events.
Det fundamentale skift mod virtuelle events sætter med andre ord i endnu højere grad fokus på behovet for reel værdiskabelsen - fokus på behovet for en unik Event Creation platform som Conferize.
Ny platform
I erkendelsen af det fundamentale skifte i markedet, stoppede selskabet umiddelbart efter udbruddet af Covid-19 marketingsindsatsen. Med afsæt i den eksisterende platform blev kræfterne fokuseret på at videreudvikle platformen i en retning, så den også ville kunne håndtere kravene relateret til kombinerede fysiske og virtuelle events.
I maj 2020 blev platformen opdateret med tredjepartsløsninger til virtuelle events – og i begyndelse af august 2020 var selskabet klar med en fuldt integreret løsning på platformen, kun 5 måneder efter nedlukningen af samfundet.
Ny markedssituation
Den fundamentale ændring af markedet præger konkurrentsituationen. Samtlige værktøjer til events har på kort tid måtte omstille sig til den nye virkelighed med fokus på live og broadcasting funktionalitet. De store virksomheder i branchen er i krise og kæmper fortsat med at tilpasse tunge og komplekse systemer til den nye virkelighed, mens Conferize som en lille og agil virksomhed allerede i dag kan tilbyde et færdigt system, der dækker både fysiske og virtuelle events med de features, som hovedparten af markedet efterspørger.
Validering af forretningspotentialet
Med afsæt i den nye platform er salgsindsatsen blevet intensiveret – i første omgang primært rettet mod det danske marked. Udover opsøgende salg og kampagner, indgår Conferize løbende partnerskaber med andre virksomheder i event branchen for at styrke Conferizes position på det danske marked.
Forventet udvikling
Med et øget kommercielt fokus, vurderer ledelsen fortsat, at der i løbet af de kommende år vil blive etableret et positivt cash flow, dog tidligst i 2022.
Bestyrelsen vurderer på den baggrund, at der vil være nødvendigt for selskabet at opnå adgang til yderligere finansiering. I første omgang forventer selskabet at søge en mindre mellemfinansiering via privat placering for senere hen i løbet af 2. kvartal 2021 at skaffe kapital i størrelsesordenen 20-30 mio. kr. via en offentlig aktieemission.
Hovedtal for 2020 H1 - med sammenlignelige tal
Resultatopgørelsen
01.01.2020- | 01.01.2019- | ||||
30.06.2020 | 30.06.2019 | ||||
DKK | DKK | ||||
Nettoomsætning | 26.400 | 42.042 | |||
Andre driftsindtægter | 747.916 | 569.746 | |||
Vareforbrug | (80.228) | (22.531) | |||
Andre eksterne omkostninger | (1.870.939) | (3973.329) | |||
Bruttoresultat | (1.176.851) | (3.384.072) | |||
Personaleomkostninger | (1.653.340) | (3.330.428) | |||
Af- og nedskrivninger | (1.654.259) | (23.916.729) | |||
Driftsresultat | (4.484.450) | (30.631.229) | |||
Andre finansielle indtægter | 585 | ||||
Andre finansielle omkostninger | (53.383) | (1.520.517) | |||
Resultat før skat | (4.537.248) | (32.151.746) | |||
Skat af periodens resultat | 722.093 | 2.163.451 | |||
Periodens resultat | (3.815.155) | (29.988.295) | |||
Balancen: Aktiver
30.06.2020 | 30.06.2019 | ||||
DKK | DKK | ||||
Immaterielle anlægsaktiver | 11.585.210 | 7.039.951 | |||
Materielle anlægsaktiver | 90.654 | 152.996 | |||
Finansielle anlægsaktiver | 225.829 | 224.842 | |||
Anlægsaktiver | 11.901.693 | 7.417.789 | |||
Tilgodehavender | 2.609.731 | 4.252.040 | |||
Likvide beholdninger | 8.612.416 | 22.344.139 | |||
Omsætningsaktiver | 11.222.147 | 26.596.179 | |||
Aktiver i alt | 23.123.840 | 34.013.968 | |||
Balancen: Passiver
30.06.2020 | 30.06.2019 | ||||
DKK | DKK | ||||
Egenkapital | 18.434.485 | 3.874.499 | |||
Hensatte forpligtelser | - | - | |||
Gældsforpligtelser | 4.689.355 | 30.139.469 | |||
Passiver i alt | 23.123.840 | 34.013.968 | |||
Egenkapitalopgørelse
30.06.2020 | 30.06.2019 | ||||
DKK | DKK | ||||
Egenkapital primo | 22.217.576 | 33.862.794 | |||
Kapitalforhøjelse | 32.064 | - | |||
Overført til reserver | - | - | |||
Periodens resultat | (3.815.155) | (29.988.295) | |||
Egenkapital ultimo | 18.434.485 | 3.874.499 | |||
Pengestrømsopgørelse
01.01.2020- | 01.01.2019- | ||||
30.06.2020 | 30.06.2019 | ||||
DKK | DKK | ||||
Pengestrømme vedr. primær drift | (4.084.745) | (6.848.580) | |||
Pengestrømme vedr. drift | (4.137.543) | (6.869.097) | |||
Pengestrømme vedr. investeringer | (3.302.981) | (3.815.685) | |||
Pengestrømme vedr. finansiering | 32.064 | 23.239.647 | |||
Ændring i likvider | (7.408.460) | (12.608.865) | |||
Likvider primo | 16.020.876 | 9.735.274 | |||
Likvider ultimo | 8.612.416 | 22.344.139 | |||
Aktierelaterede nøgletal
30.06.2020 | 30.06.2019 | ||||
Indre værdi pr. Aktie, DKK | 0,48 | 0,30 | |||
Resultat efter skat pr. Aktie, DKK | (0,10) | (2,35) | |||
Antal aktier, ultimo | 38.652.285 | 12.777.215 | |||
Antal aktier, gns. over perioden | 38.438.525 | 12.777.215 | |||
Den fulde delårsrapport kan findes på siden: invest.conferize.com.
Selskabet offentliggør årsresultatet for 2020 d. 11. marts 2021.
Cvr. nr. 34472742 | invest.conferize.com
Certified Adviser
Selskabets Certified Adviser er Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310), Gert Mortensen, Poul Bundgaards Vej 1, 1., DK-2500 Valby, tlf. +45 30 73 06 67, gmm@bakertilly.dk.
Investorkontakt
Søren Dalsgaard Hansen, CFO i Conferize A/S, +45 31 21 17 26, ir@conferize.com
Vedhæftet fil