Investor news nr. 07/2021 |
DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk.
DFDS færgemængder | |||||||
Januar | Sidste 12 måneder | ||||||
Fragt | 2020 | 2021 | Ændr. | 2020-19 | 2021-20 | Ændr. | |
Lanemeter, '000 | 3.212 | 2.831 | -11,9% | 41.194 | 40.508 | -1,7% | |
Passager | 2020 | 2021 | Ændr. | 2020-19 | 2021-20 | Ændr. | |
Passagerer, '000 | 228 | 37 | -83,7% | 5.126 | 1.307 | -74,5% |
Færge – fragt: De samlede mængder i januar 2021 var 13% lavere end i 2020 justeret for strukturelle ruteændringer. Mængder for ruter, der anløber Storbritannien, faldt med 21%. Nedgangen var mindre mod slutningen af måneden.
Mængderne på Nordsøen var lavere end i 2020 på grund af en vending i lager-opbygningen forud for Brexit og nogen opbremsning i handelen som følge af indkøringen af nye regler og processer. Mængderne mellem Sverige og Belgien var højere end i 2020. Mængderne på Den Engelske Kanal blev ligeledes reduceret af vendingen i lageropbygningen. Den nye rute mellem Irland og Frankrig blev med succes lanceret med højere end forventede mængder. Mængderne på Østersøen var højere end i 2020 justeret for lukningen af Paldiski-Hanko-ruten. Mængderne på Middelhavet var en del over 2020 i alle hovedkorridorer.
Færge – passager: Det samlede antal passagerer i januar var 84% lavere end i 2020. Nedgangen afspejler en fortsat negativ effekt fra rejserestriktioner relateret til Covid-19 på de to cruise ferry-ruter og Den Engelske Kanal. Antallet af passagerer på Østersøen var højere end i 2020 drevet af højere volumen på én rute.
DFDS’ færgeruter muliggør handel og rejser i og omkring Europa. Klik på link nedenfor for at se et kort over det samlede netværk.
http://social.dfds.com/2Qq
Mængder for februar forventes offentliggjort 11. marts 2021.
Kontakt
Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01
Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Nicole Seroff, Communications +45 31 40 34 46
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act
Vedhæftet fil