Nasdaq Copenhagen A/S
Børsmeddelelse nr. 2021/05
Aalborg, 25. marts 2021
AaB nedjusterer forventninger til årets resultat fra et underskud i niveauet 2 til 5 mio. kr. til et minus i niveauet 8 til 13 mio. kr.
Nedjusteringen kan primært henføres til en manglende slutplacering i 3F Superligaens Top 6 og heraf færre TV-indtægter, ligesom de forlængede restriktioner fra myndighedernes side i forbindelse med Covid-19 betyder, at AaB ikke kalkulerer med tilskuere på tribunerne i resten af indeværende sæson, hvilket medfører manglende matchday-indtægter.
I det forventede resultat er indregnet yderligere spillersalg, investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling.
Afhængig af udviklingen omkring Covid-19 er AaB’s kommercielle indtægter inden for matchday og samarbejdspartnere behæftet med stor usikkerhed i 2021. Ydermere vil 2021 være kraftigt påvirket af regeringens principper og muligheder for ansøgning af kompensationspakker.
Der er ikke indregnet kompensation i det forventede resultat for 2021.
Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Thomas Bælum
Administrerende direktør
For yderligere oplysninger:
Thomas Bælum 2251 7901