Forventninger til 2021


BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S
CVR-nr. 83 93 34 10

Brøndby, den 6. juli 2021

SELSKABSMEDDELELSE NR. 9/2021

Forventninger til 2021


Brøndby IF er i dialog om et nært forestående salg af Jesper Lindstrøm og der forventes enighed om de resterende forhold i handlen snarligt. Et salg vil have positiv indflydelse på forventningerne til årets resultat og Brøndby IF opjusterer på den baggrund årets resultat før skat til et overskud i niveauet 65 mio. kr. til 95 mio. kr., hvor der tidligere var forventet et overskud i niveauet 35 mio. kr. til 65 mio. kr. 

Indregnet i forventningerne til resultatet før skat for 2021 gælder følgende væsentlige forudsætninger stadig:

– At Brøndby IF i sæsonen 2021/2022 vil have en placering som nummer 3 i 3F Superligaen.
– At Brøndby IF deltager i kvartfinalerne i Sydbank Pokalen for sæsonen 2021/22.
– At kompensationsordninger fra staten fortsætter i samme omfang som Brøndby IF er pålagt restriktioner.

Brøndby IF’s resultatforventning for 2021 er fortsat behæftet med væsentlig usikkerhed. Brøndby IF er som minimum sikret Europa League gruppespil gennem sin deltagelse i Champions League playoff, men ved kvalifikation til Champions League gruppespil vil forventningerne til årets resultat opjusteres yderligere. Samtidig vil Brøndby IF i den resterende del af året fortsat være påvirket af bl.a. regeringens fortsatte restriktioner og påbud samt relaterede kompensationsordninger ift. til COVID-19 samt de sportslige præstationer.

Brøndby IF
Bestyrelsen

Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos kommunikationschef Christian Schultz på telefon 31 41 41 85.

Vedhæftet fil



Attachments

FBM nr 9 2021 Brøndby IF - Forventninger til 2021