SELSKABSMEDDELELSE NR. 26/2021
SOLID VÆKST I FRAGTMÆNGDER
- EBITDA for 2. kvartal steg 77% til DKK 897 mio.
- Rutenetværk i Middelhavet fortsatte stærk fremgang
- Passagervolumen stadig påvirket af rejserestriktioner
2. KVT. 2021
- Fragt-EBITDA steg DKK 400 mio.
- Betydelig fremgang siden nedlukningerne i 2020
- EBITDA for rutenetværk i Middelhavet forbedret DKK 191 mio.
- ESG-rapportering udvidet
FORVENTNING 2021, UÆNDRET
- EBITDA på DKK 3,2-3,6 mia.
- Omsætningsvækst på 20-25%
- Ingen passagerfremgang forventet i 2021
“Vores fragtaktiviteter leverede stærke resultater i 2. kvartal, også sammenlignet med 2019. Fremgangen fortsatte ikke mindst for rutenetværket i Middelhavet. Vi ser frem til at byde passagerer velkommen tilbage, så snart rejserestriktionerne lettes og usikkerheden reduceres,” siger Torben Carlsen, CEO.
NØGLETAL
2021 | 2020 | 2020-21 | 2019-20 | 2020 | |||
DKK mio. | 2.kvt. | 2.kvt. | Ændr.% | LTM* | LTM* | Ændr. % | Hele året |
Omsætning | 4.213 | 2.798 | 50,6 | 15.340 | 15.092 | 1,6 | 13.971 |
EBITDA før særlige poster | 897 | 507 | 77,0 | 3.263 | 3.083 | 5,8 | 2.732 |
EBIT før særlige poster | 394 | 48 | n.a. | 1.349 | 1.156 | 16,7 | 858 |
Resultat før skat og særlige poster | 315 | -32 | n.a. | 1.035 | 893 | 15,8 | 583 |
Resultat før skat | 328 | 11 | n.a. | 878 | 878 | 0,0 | 466 |
*Sidste tolv måneder
Omsætningen steg DKK 1,4 mia. eller 51% til DKK 4,2 mia. efter nedlukningerne i 2. kvartal 2020. Væksten blev næsten udelukkende drevet af fragtaktiviteterne, det vil sige fragtfærge og logistik, da passageraktiviteterne fortsat var negativt påvirket af stramme rejserestriktioner i kvartalet.
EBITDA for fragt før særlige poster steg DKK 400 mio. eller 71% til DKK 961 mio., hovedsageligt drevet af forretningsenhederne Mediterranean, North Sea og Channel. EBITDA for passagerer steg DKK 4 mio. til DKK -70 mio. Det samlede EBITDA steg 77% til DKK 897 mio. i forhold til 2020.
Både fragt- og passagerindtjeningen var væsentligt negativt påvirket af nedlukningerne i 2. kvartal 2020. Sammenlignet med 2. kvartal 2019, et normalt driftsår, steg EBITDA for fragt med DKK 268 mio. eller 38%, mens EBITDA for passageraktiviteterne faldt DKK 369 mio.
Forventning 2021
Forventningen til fragtaktiviteterne er fortsat positiv, mens udviklingen i passagermarkedet går langsommere end forventet. Konsolidering af indtjening fra HSF Logistics Group forventes nu i september 2021. Omsætningen forventes stadig at stige 20-25%. Intervallet for EBITDA før særlige poster er uændret DKK 3,2-3,6 mia. (2020: DKK 2,7 mia.) i forhold til opjusteringen 23. april 2021.
Forventningen er uddybet i den engelske udgave af rapporten på side 9.
Se delårsrapporten for 2. kvt. 2021 her:
https://www.dfds.com/en/about/investors/reports-and-presentations/q2-report-2021
17. august 2021. Telekonference i dag kl. 10.00 CET
Adgangskode: 553848736# Telefonnumre til konferencen: DK +45 35445577, US +1 631 913 1422, UK +44 333 300 0804
Kontakt
Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01
Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Nicole Seroff, Communications: +45 31 40 34 46
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act
Vedhæftede filer