Udvidelse af aktietilbagekøbsprogram i SP Group A/S


Bestyrelsen i SP Group A/S (SP Group) har i dag besluttet at udvide tilbagekøbet af egne aktier i overensstemmelse med bemyndigelsen givet på den ordinære generalforsamling den 29. april 2019.

Aktietilbagekøbsprogrammet blev offentliggjort i Selskabsmeddelelse nr. 19/2021 af den 26. marts 2021 og udvidet med DKK 10 mio. til DKK 50 mio. den 27. april 2021 (selskabsmeddelelse nr. 33/2021).

SP Group besidder 228.652 stk. egne aktier à nominelt DKK 2 svarende til 1,83 % af SP Groups aktiekapital pr. 26. august 2021.

Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er afdækning af eksisterende warrantprogrammer.

Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med den 11. april 2021 til og med den 10. april 2022. Aktietilbagekøbsprogrammet er iværksat efter bestemmelserne i EU's forordning nr. 596/2014 af den 16. april 2014 om markedsmisbrug, den såkaldte ’markedsmisbrugsforordning’, som værner børsnoterede selskabers bestyrelse og direktion imod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med aktietilbagekøb.

SP Group har indgået aftale med Jyske Bank A/S (Jyske Bank) om, at Jyske Bank fungerer som finansiel rådgiver og Lead Manager af tilbagekøbsprogrammet. Jyske Bank træffer sine handelsbeslutninger uafhængigt af og uden indflydelse fra SP Group.

Vedhæftet fil



Attachments

Meddelelse nr. 54 - Udvidelse aktietilbagekøb - DA - 26 08 21