Nasdaq Copenhagen A/S
Børsmeddelelse nr. 2021/08
Aalborg, 1. september 2021
AaB nedjusterer forventninger til årets resultat fra et underskud i niveauet 8 til 13 mio. kr. til et underskud i niveauet 15 til 18 mio. kr.
Nedjusteringen kan henføres til manglende forventede transferindtægter i indeværende transfervindue.
Der har været interesse og sonderinger i forhold til flere af AaB’s profiler, men ikke på et niveau hvor AaB har fundet anledning til at indlede en forhandling om et salg.
Der er i første halvår 2021 søgt kompensation for aflyste arrangementer fra de statslige kompensationsordninger som følge af Covid-19.
I resultatforventningerne for regnskabsåret 2021 er indregnet yderligere strategiske investeringer i den kommercielle udvikling.
AaB’s egenkapital udgør pr. 30. juni 2021 91,2 mio. kr.
Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Thomas Bælum
Administrerende direktør
For yderligere oplysninger:
Thomas Bælum 2251 7901