Delårsrapport for SKAKO A/S for 3. kvartal 2021


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S        
GlobeNewswire

                                Faaborg, den 29. oktober 2021

                                                                                       Selskabsmeddelelse nr. 17/2021


                
Delårsrapport for SKAKO A/S for 3. kvartal 2021

Fremgang i ordreindgang og indtjening i 3. kvartal 2021

”SKAKO oplever nu generelt en positiv udvikling på markederne. Ved udgangen af Q3 ser vi en markant reduceret betydning af Covid-19 pandemien. Det er helt på linje med vores forventninger til 2021, hvor vi fortsat følger vores planer for året og nu forventer et EBIT på 19-22 mio. kr. Vi ser en positiv udvikling i pipeline, ordreindgang, omsætning og EBIT-margin, hvilket yderligere styrker vores tro på, at vi kan realisere 2021 i henhold til vores forventninger. SKAKO Concrete´s ordrebøger vokser med ordrer på kerneprodukter fra fokusmarkederne, hvilket driver den forbedrede lønsomhed. SKAKO Vibration har nu igen fuld adgang til aktiviteterne i Nordafrika og nyerhvervelsen SKAKO Dartek i Spanien oplever en historisk stor interesse og ordreindgang. Dette som en naturlig følge af en den grønne omstilling der foregår i hele Europa og dermed udvider markedet for recycling produkter. Denne udvikling giver et stærkt fundament for 2022 og styrker troen på at vi kan realisere vores EBIT mål på 32-42 mio. kr. for 2024 som blev kommunikeret ifm. årsrapporten for 2020” udtaler bestyrelsesformand, Jens Wittrup Willumsen.

Resume

Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 3. kvartal 2021 for SKAKO A/S.

  • Omsætningen på 81,0 mio. kr. i Q3 2021 faldt med 10,4% i forhold til Q2 2021 og steg med 1,3% i forhold til Q3 2020, mens omsætningen år til dato steg med 1,9% i forhold til samme periode i 2020.

  • Bruttomarginen på 24,7% i Q3 2021 steg med 0,8 procentpoint i forhold Q2 2021 og med 0,9 procentpoint i forhold til Q3 2020, mens bruttomarginen ÅTD faldt med 0,5 procentpoint i forhold til samme periode i 2020.

  • Resultat af primær drift (EBIT) på 4,4 mio. kr. i Q3 2021 steg med 7,8% i forhold til Q2 2021, og steg 12,7% i forhold til Q3 2020, mens EBIT ÅTD faldt 14,3% i forhold til samme periode i 2020.

  • Resultat efter skat udgjorde for Q3 2021 2,7 mio. kr. mod 3,4 mio. kr. i Q2 2021 og 3,1 mio. kr. i Q3 2020, mens resultatet efter skat ÅTD udgjorde 8,4 mio. kr. mod 11,5 mio. kr. i samme periode i 2020.

  • Pengestrømmene fra driften udgjorde for Q3 2021 2,5 mio. kr. mod 7,5 mio. kr. i Q2 2021 og - 8,2 mio. kr. i Q3 2020, mens pengestrømmene fra driften ÅTD udgjorde 3,5 mio. kr. mod – 9,9 mio. kr. i samme periode i 2020.

    • Reduktion i leverandørgæld og høje forudbetalinger fra kunder i 2020 samt lettere stigende varelagre medfører at periodens pengestrømme er lavere end periodens resultat.
  • Ordreindgangen på 109,9 mio. kr. steg med 33,4% i forhold til Q2 2021 og 76,9% i forhold til Q3 2020, mens den ÅTD steg med 20,9% i forhold til samme periode i 2020.
    • Ordrebeholdningen udgjorde ved udgangen af Q3 2021 105,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 10,9% i forhold til udgangen af Q3 2020 (94,9 mio. kr. ultimo Q3 2020).
    • Ordreindgangen i Q1-Q3 2021 og ordrebeholdningen ved udgangen af Q3 2021 tyder på en stabilisering af markedet for begge divisioner

Forventninger til 2021

Som følge af god tilgang af nye ordrer og mere klarhed ved afslutningen af 3. kvartal, har vil besluttet at indsnævre vores forventninger til resultat af den primære drift (EBIT) fra 18-23 mio. kr. til 19-22 mio. kr. i 2021.

Med venlig hilsen
SKAKO A/S

Jens Wittrup Willumsen
Bestyrelsesformand
Tlf.: 23 47 56 40

Vedhæftet fil



Attachments

SKAKO AS Q3 2021 Interim Report