Fondsbørsmeddelelse nr. 28/2021
cBrain øger sine forventninger til omsætningsvækst til 23-25%
København, 16. november 2021
cBrain løfter den nedre grænse for forventningerne til vækst i regnskabsåret 2021, og cBrain forventer nu således en omsætningsvækst på 23-25% mod tidligere 21-25%.
Ved årets start udmeldte cBrain en forventet omsætningsvækst på 15-20%. I foråret blev forventningerne til omsætningsvækst øget til 17-23%, og i august blev forventningerne øget til 21-25%.
Som det fremgår af kvartalsmeddelelsen for Q3, ser cBrain en fortsat god udvikling i efteråret 2021.
Det interne regnskab for oktober viser en fortsat god ordreindgang i Q4, samtidig med at der generelt rapporteres god fremdrift i forbindelse med projektleverancer. Det er på den baggrund, at forventningerne nu justeres.
Med venlig hilsen
Per Tejs Knudsen, CEO
Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til
Ejvind Jørgensen, CFO, cBrain A/S, ir@cbrain.com, +45 2594 4973
Vedhæftet fil