Børsmeddelelse nr. 28.2021, Delårsrapport 1-3. kvartal 2021


SmallCap Danmark A/S’s bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. september 2021, hvorfra følgende kan fremhæves:

  • Resultatet for 1-3. kvartal 2021 blev på DKK -0,3m før og efter skat. Resultatet for 3. kvartal 2021 isoleret blev ligeledes på DKK -0,3m før og efter skat.
  • Efter salget af de resterende aktier i Rias A/S foretog selskabets i 2. kvartal 2021 en ekstraordinær udlodning på DKK 4,00 pr. aktie, svarende til en samlet udlodning på DKK 15m. Den 30. september 2021 udgjorde egenkapital DKK 12,1m, svarende til DKK 3,2 pr. aktie. Selskabets aktiver består i al væsentlighed af likvider.
  • Den 11 juni 2021 indgik SmallCap Danmark A/S en intentionsaftale om erhvervelse af anpartskapitalen i Ennogie ApS mod udstedelse af nye aktier i SmallCap Danmark A/S. Transaktionen blev vedtaget på selskabets ekstraordinære generalforsamling d. 29. november 2021 og forventes endeligt gennemført indenfor få dage.
  • SmallCap Danmark A/S forventer uændret et negativt koncernresultat før skat og regnskabsmæssige købesumsreguleringer på DKK 3-4m.

I resultatforventningen indgår Ennogie ApS med en nettoomsætning på DKK 3-4m og et EBITA på DKK -1m for perioden fra transaktionens gennemførelse og resten af kalender­året 2021.

Forventninger for 2022 vil blive fremsat senest i forbindelse med årsrapporten for 2021.

Med venlig hilsen
SmallCap Danmark A/S

Bestyrelsen

Vedhæftet fil



Attachments

AS_28_2021_Delårsrapport_3Q21_301121