6. januar 2022
NORDIC SHIPHOLDING A/S
Selskabsmeddelelse: 1/2022
Offentliggjort via NASDAQ OMX den 6. januar 2022
Salg af Nordic Anne, Nordic Amy og Nordic Agnetha samt
opdateret forventet Resultat før skat for 2021
Den 3. januar 2022 indgik de tre helejede datterselskaber af Nordic Shipholding A/S, Nordic Anne Pte. Ltd., Nordic Amy Pte. Ltd. og Nordic Agnetha Pte. Ltd. ”Sale and Purchase Memorandum of Agreement” om salg af henholdsvis Nordic Anne, Nordic Amy og Nordic Agnetha.
Den aftalte bruttosalgspris for de tre skibe udgør USD 37,1 millioner, hvilket er højere end skibenes bogførte værdi. Som følge heraf forventes Nordic Shipholding A/S at tilbageføre dele af tidligere nedskrivninger svarende til USD 2,6 millioner i 4. kvartal 2021. Da den forventede tilbageførsel af tidligere nedskrivninger ikke vil påvirke TCE-indtjeningen eller driftsudgifterne, er Koncernens forventede TCE-indtjening og EBITDA (indtjening før renter, skat, afskrivning og amortisering) for 2021 uændrede i forhold til Selskabsmeddelelse 15/2021 af 23. november 2021. Koncernens TCE-indtjening for 2021 forventes således uændret at blive i niveauet USD 8,5 millioner – USD 10,5 millioner, medens EBITDA for 2021 uændret forventes i intervallet USD -1,0 million – USD 1,0 million.
På baggrund af den forventede tilbageførsel af tidligere nedskrivninger forventes Koncernens resultat før skat nu at blive USD -7,0 millioner – USD -5,0 millioner (mod tidligere USD -9,5 millioner – USD -7,5 millioner).
For yderligere information venligst kontakt:
Esben Poulsson, Bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 3929 1000