2022 nr. 6 – Sanistål A/S opjusterer forventningerne til 2022


Kontaktperson:
                                                                                                                             Administrerende Direktør
Claudio Christensen
                                                                                                                Tlf. 96 30 60 00

Aalborg, den 9. maj 2022

Sanistål opdaterer forventningerne til regnskabsåret 2022.

  • Omsætningen ventes nu at blive i niveauet 3,6 mia. kr. (tidligere forventning: i niveauet 3,5 mia. kr.).
  • Driftsresultatet (EBITDA) før engangseffekter ventes nu at blive 225 - 255 mio. kr. (tidligere forventning: 210-240 mio. kr.).


Opjusteringen skyldes, at efterspørgslen er bedre end ventet, og at Sanistål har kunnet hæve sine salgspriser, så de matcher prisstigninger fra leverandører af en række rå- og færdigvarer, herunder stål. Sanistål vurderes at vokse i samme tempo som efterspørgslen på det danske hovedmarked.


Det skal understreges, at der stadig er betydelige usikkerheder som følge af stigende inflation, løn- og prispres, lavere forbrugertillid samt risikoen for vareknaphed og flaskehalse i forsyningslinjerne.

De opdaterede forventninger forudsætter:

  • at der fortsat vil være en underliggende vækst i efterspørgslen på det danske hovedmarked
  • at varetilgængeligheden ikke forværres, og at udfordringerne med stigende priser og pressede leverancer antages at blive på niveau med, hvad Sanistål har oplevet i de seneste måneder
  • at konsekvenserne af krigen i Ukraine ikke får yderligere negative effekter på samfundsøkonomi og markedsforhold
  • at Saniståls kunder ikke påvirkes negativt af udløbet af diverse hjælpepakker i forbindelse med COVID-19 pandemien, med lavere efterspørgsel til følge.


For yderligere oplysninger:

CEO Claudio Christensen, tel. +45 9630 6000, mobil +45 5153 8333, ckc@sanistaal.dk