Copenhagen Capital A/S afgiver periodemeddelelse for 1. kvartal 2022. Selskabet offentliggør ikke finansiel information som en del af periodemeddelelser.
Driften af ejendommene forløber som forventet. Selskabet har i perioden, blandt andet, arbejdet med:
- Møllegade 3, 2200 København N er solgt i en selskabshandel med overtagelse d. 3. marts 2022. Ejendommen blev solgt til en pris ca. 11% over den bogførte værdi
- Der er opnået byggetilladelse til opdeling af tagboligen på Ingemannsvej 3, 1964 Frederiksberg C
- Opdelingen og renoveringen af Stavangergade 6, 2. sal er afsluttet og udlejet. 1. salen forventes afsluttet ultimo Q2 2022
- Som følge af de stigende renter og faldende obligationskurser, er dagsværdien af koncernens gæld reduceret med ca. 10% siden årsskiftet.
Copenhagen Capital A/S fastholder forventningerne til 2022 om et resultat af primær drift mellem 17,0 mio. og kr. 20,0 mio. kr. før værdireguleringer af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat. Der forventes samlet for året positive værdireguleringer.
”I en periode med uro på de finansielle markeder, stigende inflation og renter, har vi haft fokus på driften af vores eksisterende portefølje. Tomgangen er lav og vi er ikke eksponeret mod større byggesager.” udtaler direktør Rasmus Greis og fortsætter ”Vi er tilfredse med, at ca. 70% af vores låneportefølje består af lange fastforrentede lån.”
Med venlig hilsen
Copenhagen Capital A/S
Direktør Rasmus Greis
Telefon: +45 70271060
Email: rg@copenhagencapital.dk
Vedhæftet fil