Selskabsmeddelelse 9/2022


25. maj 2022

NORDIC SHIPHOLDING A/S
Selskabsmeddelelse: 09/2022

Offentliggjort via NASDAQ OMX den 25. maj 2022

Kvartalsrapport – 1. kvartal 2022


Resumé

Sammenligningstallene for 1. kvartal 2021 er angivet i parentes.

Koncernens driftsresultat for 1. kvartal 2022 blev påvirket af salget af to af de tilbageværende tre skibe. Nordic Anne og Nordic Agnetha blev leveret til deres nye ejere i henholdsvis februar og marts 2022.

Den gennemsnitlige Time Charter - ækvivalent (TCE) rate blev løbende forbedret i løbet af 1. kvartal 2022 grundet stigende efterspørgsel efter tonnage. Den gennemsnitlige TCE-rate optjent af skibene i 1. kvartal 2022 var 57% højere end den gennemsnitlige TCE-rate i 1. kvartal 2021.

I 1. kvartal 2022 realiserede koncernen et resultat efter skat på USD 2,9 millioner (inklusive en eftergivelse af kapitaliserede renter på lånene i skibene på USD 2,7 millioner) sammenlignet med et tab efter skat på USD 1,5 millioner for den tilsvarende periode sidste år. På trods af stigningen i de gennemsnitlige TCE-rater i 1. kvartal 2022, medførte tabet af indtjening fra de solgte skibe (udover Nordic Anne og Nordic Agnetha blev Nordic Hanne og Nordic Pia solgt i april 2021) en lavere TCE-indtjening i 1. kvartal 2022, sammenlignet med 1. kvartal 2021.

I 1. kvartal 2022 var skibenes samlede driftsomkostninger USD 1,7 millioner (USD 2,9 millioner), og sammenlignet med sidste år kan reduktionen primært henføres til salget af skibe.

EBITDA steg til USD 0,7 million (USD 0,4 million). Øvrige omkostninger steg med USD 0,2 millioner til USD 0,5 millioner (USD 0,3 millioner), primært grundet advokatomkostninger relateret til forlængelse af koncernens lånefaciliteter.

I 1. kvartal 2022 har Koncernen indregnet en tilbageførsel af tidligere indregnede nedskrivninger vedrørende aktiver bestemt for salg på USD 0,2 millioner (USD 0), da visse salgsomkostninger relateret til de solgte skibe blev lavere end forventet.

Efter afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsel af nedskrivninger af aktiver bestemt for salg, finansielle udgifter og indtægter, udgjorde koncernens resultat efter skat et overskud på USD 2,9 millioner i 1. kvartal 2022 (underskud på USD 1,5 millioner).

I perioden 31. december 2021 til 31. marts 2022 steg egenkapitalen fra USD minus 14,3 millioner til USD minus 11,4 millioner, som følge af det førnævnte overskud i perioden.

Koncernen er endvidere underlagt en cash sweep-mekanisme, i henhold til hvilken likvide beholdninger, der efter betaling af renter og afdrag, på kvartalsbasis overstiger USD 6,0 millioner, skal anvendes til afdrag på lånefaciliteten. Cash sweep-mekanismen hverken aktiveret i 1. kvartal 2022 og i 1. kvartal 2021.

I 1. kvartal 2021 var cash flow fra driften positiv med USD 2,4 millioner (netto negativt cash flow på USD 0,4 millioner) delvist grundet afregning af bunkers i forbindelse med levering af de respektive skibe til deres nye ejere. Netto provenuet fra salget af Nordic Anne og Nordic Agnetha blev anvendt til nedbringelse af banklånene i 1. kvartal 2022. Samlet set forøgedes likvide midler til USD 4,4 millioner den 31. marts 2022 fra USD 2,5 millioner den 31. december 2021.

Som meddelt i selskabsmeddelelse 2/2022 den 21. januar 2022, indgik Koncernen en aftale med långiverne om forlængelse af den eksisterende lånefacilitet til den 31. marts 2022. Med levering af det sidste skib, Nordic Amy, til skibets nye ejere den 1. april 2022, blev de resterende udestående lån indfriet via netto provenuet fra salget af Nordic Amy, likvide beholdninger samt udnyttelse af USD 2,3 millioner fra bankgarantien stillet af selskabets hovedaktionær overfor långiverne.

Til at understøtte de fortsatte undersøgelser om en afklaring af Koncernen fremtidige aktiviteter, har selskabets hovedaktionær til hensigt, om nødvendigt, at understøtte Koncernen, finansielt eller på anden vis, til sikring af en videreførelse af Koncernen, med henblik på at sikre Koncernens fortsatte drift (going concern) minimum for finansåret 2022. For at undgå tvivl, skal det præciseres, at denne hensigt ikke udgør en juridisk forpligtelse til at stille yderligere kapital eller anden støtte til rådighed for koncernen. Selskabets hovedaktionær har endvidere bekræftet at forlænge forfaldstidspunktet på aktionærlånet til april 2023.

Forventningerne til 2022 er uændrede, som indikeret i Årsrapporten for 2021. På trods af at alle skibene er solgt, forventes TCE-omsætningen for 2022 fortsat i niveauet USD 2,5 millioner – USD 3,0 millioner, grundet den udestående afslutning af regnskaberne fra de to pools. Efter fradrag for skibenes driftsudgifter og administrative udgifter, forventes koncernens EBITDA (indtjening før renter, skat, afskrivning og amortisering) for 2022 i intervallet USD - 0,5 millioner – USD 0,5 millioner, og resultat før skat, som er positivt påvirket af en engangsindtægt, forventes at blive USD 2,0 millioner - USD 3,0 millioner.

For yderligere information venligst kontakt:
Esben Poulsson, Bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 39 29 10 00

Vedhæftet fil



Attachments

NSH Q1 2022 Financial announcement