Nr. 11 Solar øger forventningerne til EBITDA i 2022 til DKK 1,1 mia.


Solar øger forventningerne til EBITDA for 2022 til DKK 1,1 mia. fra DKK 975 mio. Desuden opjusterer vi forventningerne til omsætningen til DKK 13,45 mia. sammenlignet med vores tidligere forventning på DKK 13,25 mia.

CEO Jens Andersen udtaler:
"Vi opnåede en stærk EBITDA-vækst i Q2 drevet af vores fire strategiske fokusområder, Koncepter, Industri, Klima & Energi samt Trade, understøttet af en positiv udvikling på alle markeder. 

De forøgede forventninger til 2022 kan henføres til større priseffekter i juli end forventet kombineret med en fortsat stærk performance i alle markeder understøttet af større fokus på elektrificering.” 

 

Finansielle hovedbudskaber i Q2

  • Justeret organisk vækst steg til 12,4% fra 8,6%.
  • EBITDA steg med DKK 56 mio. til DKK 267 mio.
  • Engangspriseffekter påvirkede bruttofortjenesten med ca. DKK 45 mio. mod
    DKK 30 mio. i 2. kvartal 2021.
Udvalgte hovedtal (DKK million) Q2 2022 Q2 2021 H1 2022 H1 2021
Omsætning 3.451 3.098 6.913 6.102
Bruttofortjeneste 790 681 1,590 1,339
EBITDA 267 211 548 415
EBITA 218 166 454 323
EBIT 202 153 424 296
Udvalgte nøgletal (%)        
Organisk vækst, justeret 12,4 8,6 12,9 3,8
Bruttoavance 22,9 22,0 23,0 21,9
EBITDA-margin 7,7 6,8 7,9 6,8
Afkast af investeret kapital (ROIC) 25,5 21,0 25,5 21,0

 

Forventninger til 2022

(DKK millioner) Ny guidance Seneste guidance
Omsætning 13.450 13.250
EBITDA 1.100 975

Forventninger til omsætning

Vi forventer nu en omsætning på DKK 13,45 mia. svarende til en organisk vækst på ca. 9%. Better Business-projektet er en integreret del af vores strategiske fokus i Core+ strategien og forventes at reducere omsætningen med DKK 200 mio. sammenlignet med 2021. Justeret for dette forventer vi en organisk vækst på ca. 11%.

Forventninger til EBITDA

Vi forventer EBITDA på DKK 1,1 mia., hvoraf DKK 200 mio. kan forklares med engangseffekt af prisændringer. Tidligere inkluderede forventningerne DKK 80 mio. i engangspriseffekter.

Generel forudsætning

Vores forventninger til 2022 forudsætter, at den russiske invasion af Ukraine og sanktioner iværksat af EU og andre internationale organer ikke får væsentlige følgevirkninger som f.eks. at føre til væsentlig reduceret markedsaktivitet.

Kontaktpersoner

CEO Jens Andersen - tlf. +45 79 30 02 01
CFO Michael H. Jeppesen - tlf. +45 79 30 02 62
IR Director Dennis Callesen - tlf. +45 29 92 18 11

Vedhæftet fil



Attachments

Nr. 11 2022 Solar øger EBITDA til DKK 1,1 mia