Resultat af konvertering af obligationer til aktier


Fristen for anmodning om konvertering af konvertible obligationer for 46.984.745,74 DKK underskrevet i december 2017 samt konvertible obligationer for 19.896.000 DKK underskrevet i maj 2018 udløb den 31. august 2022.

De samlede udstedte obligationer udgør et beløb på 66.880.745,74 DKK fordelt på 25 obligationsejere.

Af disse har 24 obligationsejere, der til sammen repræsenterer konvertible obligationer for 66.130.745,74 DKK, valgt at konvertere deres obligationer til FirstFarms aktier med virkning fra 1. oktober 2022. Aktierne udstedes til henholdsvis kurs 57,25 for så vidt angår konvertible obligationer for 46.234.745,74 DKK underskrevet december 2017, og til kurs 49,21 for så vidt angår konvertible obligationer for 19.896.000 DKK underskrevet maj 2018, svarende til i alt 1.211.889 aktier.

Der foretages derfor pr. 1. oktober 2022 en kapitalforhøjelse på 12.118.890 DKK, svarende til 1.211.889 aktier á 10 DKK, og selskabets nye aktiekapital vil herefter udgøre 93.922.770 DKK.

Følgende nærtstående parter har meddelt ønske om konvertering af obligationer: Thoraso ApS (nærtstående til bestyrelsesformand Henrik Hougaard) for 39.234.983,05 DKK til kurs 49,21 samt næstformand Asbjørn Børsting for 816.949,15 DKK til kurs 57,25.

Med venlig hilsen
FirstFarms A/S

For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon 75 86 87 87.

Om FirstFarms:
FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab. Vi driver FirstFarms med ansvar for de omkringliggende samfund, og vi leverer højeste kvalitet, som primært afsættes lokalt. Vi handler på nye muligheder, der skaber værdi for vores investorer og for omverdenen. Vi arbejder hver dag på at skabe en mere bæredygtig virksomhed.

Vedhæftet fil



Attachments

(16) Resultat af konvertering