Selskabsmeddelelse nr. 02/2023
cBrain glæder sig over aftale med Udlændingestyrelsen
København, 11. januar 2023
cBrain har indgået aftale med Udlændingestyrelsen om at indføre F2. cBrain har tidligere annonceret aftaler med Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, Hjemrejsestyrelsen samt Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Den nye aftale med Udlændingestyrelsen betyder derfor, at cBrain nu løser opgaver for både departementet og alle styrelser i koncernen.
Styrelser udgør et centralt element i cBrains vækstplan, fordi de udgør en væsentlig del af markedspotentialet for F2, både til brug for ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndtering) og som digital platform for fagprocesser.
Aftalen er derfor vigtig. Den fortsatte tilgang af nye styrelser i Danmark viser, at cBrain formår at implementere sin vækstplan, herunder specielt at cBrain underbygger sit markedspotentiale og fortsat udbygger sin hjemmemarkedsposition som leverandør til de danske myndigheder.
Med venlig hilsen
Per Tejs Knudsen, CEO
Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til
Ejvind Jørgensen, CFO, cBrain A/S, ir@cbrain.com, +45 2594 4973
Vedhæftet fil