Conferize A/S udsender årsrapport for 2022


Selskabsmeddelelse Nr. 1/2023
København, 1. marts 2023


Conferize A/S udsender årsrapport for 2022

Bestyrelsen for Conferize A/S har i dag godkendt den reviderede årsrapport for 2022.

Selskabet har i 2022 et bruttoresultat på –590 t.kr. og et resultat efter skat på -6.854 t.kr. Dette er en forbedring af bruttoresultatet på 2.598 t. kr. og en resultatmæssig forbedring på 4.597 t.kr. i forhold til 2021, hvilket er i tråd med den forventet udvikling.

Opkøb af Suubz ApS
Conferize A/S opkøbte d. 30. maj 2022 virksomheden Suubz ApS. Opkøbet af Suubz ApS skete ved apportindskud af anparterne i Suubz ApS mod udstedelse af nye aktier i Conferize A/S. Conferizes aktiekapital blev ved opkøbet forhøjet med 80.000.000 nye aktier a nominelt 0,10 kr. mod apportindskuddet.
Suubz ApS har en nyudviklet abonnementsplatform, der både teknisk og markedsmæssigt supplerer Conferizes strategi. Siden Suubz lancering i februar 2022 er der indgået partnerskab om mere end 100 forskellige abonnementer og realiseret en omsætning på knap 600.000 kr. i 2022. Denne omsætning fremgår ikke i Conferize A/S resultatopgørelse da Suubz ApS er et datterselskab.

Ny ledelse
I forbindelse med Suubz-opkøbet blev Nicolai Bille Krogh ansat som direktør for Conferize A/S. Nicolai Bille Krogh har en lang og succesfuld karriere inden for iværksætteri og har etableret flere start-ups, herunder GO DREAM, som i 2019 blev solgt til verdens største spiller indenfor gavekort. Nicolais baggrund og erfaring inden for iværksætteri har gjort ham til en oplagt kandidat til stillingen som direktør for Conferize A/S.
Efter sin tiltrædelse har Nicolai Bille Krogh reorganiseret og styrket Conferize A/S med et nyt ledelsesteam. Dette team består blandt andet af nøglepersoner med en solid erfaring fra GO DREAM, hvilket giver Conferize A/S en ekstra fordel i form af en erfaren og dygtig ledelse.
Denne sammensætning af et nyt, stærkt ledelsesteam viser et fokus på at bringe Conferize A/S til det næste niveau.

Historisk udvikling

Conferize A/S har siden etableringen i 2012 ikke formået at skabe nogen nævneværdig omsætning trods massive investeringer hvert år.

(De to grafer er gengivet i PDF)

Ovenstående to grafer viser henholdsvis nettoomsætningen og årsresultatet efter skat for de sidste fire år (2019 - 2022). Det skal bemærkes at nettoomsætningen for Suubz ApS er medregnet fra og med overtagelsen 30. maj 2022.

Det er i 2022 lykkedes at minimere omkostningerne betydeligt og samtidig øge omsætningen væsentligt i forhold til tidligere år.

Ledelsen i Conferize anser resultatet i 2022 for tilfredsstillende og et direkte resultat af selskabets strategiske turn-a-round med et øget salgsfokus.
Desuden er resultatet efter Ledelsens opfattelse et bevis på at opkøbet af Suubz har været strategisk rigtigt og har skabt den forventede synergi og vækst.

”Årets resultat er set med vores øjne et tydeligt bevis på en veludført eksekvering af den fastlagte strategi. Vi har med succes lavet en turn-a-round og er klar til en fremtid med vækst.
Vores opkøb af Suubz har overrasket positivt og det er vores opfattelse at Suubz isoleret set kan have et stort potentiale.” Rolf Lynge Olsen, Bestyrelsesformand

Forventet udvikling

Ledelsen har en forventning om at den positive trend fra 2022 vil forsætte i 2023.

Der vil i 2023 være øget fokus på vækst gennem en markant investering i salg og markedsføring.
Det vurderes at denne øget omsætningsvækst i både Conferize og Suubz på sigt vil skabe et positivt cash flow.

”Vi har nu fået kontrol over forretningen, ryddet grundig op og elimineret alle unødvendige omkostninger – vaskede tavlen helt ren og i princippet startede forfra. Vi er fuldt bevidst om at det stadig er små tal og forretningen endnu ikke er rentabel. Men det er et resultat der overbeviser os om at vi er på rette vej og det giver os en tro på fremadrettede vækst…” Nicolai Bille Krogh, CEO

Usikkerhed
Som tidligere oplyst har selskabet gennemført et strategiskifte i 2022 og som led i strategiskiftet, har selskabet erhvervet alle anparter i Suubz ApS i maj 2022, som sammen med Conferize A/S’ eksisterende it-platform skal danne grundlaget for selskabets fremadrettede indtjening.
Selskabet har pr. 31 december 2022 bogført færdiggjorte udviklingsprojekter til en værdi af 7.098.816 kr. og goodwill relateret til investeringen i Suubz ApS med 7.014.587 kr.
Værdien af ovennævnte immaterielle aktiver afhænger af selskabets evne til succesfuldt at gennemføre den nye strategi, herunder kapitalisere på de forventede synergier mellem Conferize A/S’ og Suubz ApS’ forretningsområder.
Det er ledelsens vurdering, at selskabet vil lykkes med ovenstående, men der er naturlig usikkerhed tilknyttet i hvor høj grad strategien kan implementeres samt hvor lang tid det vil tage. Som følge heraf, er der også væsentlig usikkerhed tilknyttet værdien af færdiggjorte udviklingsprojekter og goodwill pr. 31. december 2022.


Hovedtal for 2022 - med sammenlignelige tal

Resultatopgørelsen

01.01.2022 -   01.01.2021 -
31.12.2022   31.12.2021
DKK   DKK
 
Nettoomsætning 208.506   68.537
Arbejde udført for egen regning og præsenteret under aktiver 703.128   1.473.804
Andre driftsindtægter 1.208.918   901.561
Andre eksterne omkostninger (2.710.096)   (5.632.217)
Bruttoresultat (589.544) (3.188.315)
   
Personaleomkostninger (2.201.778)   (5.345.215)
Af- og nedskrivninger (3.425.500) (3.162.208)
Driftsresultat (6.216.822) (11.695.738)
   
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder (737.190) -
Andre finansielle indtægter 3.680 -
Andre finansielle omkostninger (58.357) (79.919)
Resultat før skat (7.008.689) (11.775.657)
   
Skat af årets resultat 154.688 324.237
   
Årets resultat (6.854.001)   (11.451.420)
 

Balancen: Aktiver

31.12.2022   31.12.2021
  DKK   DKK
   
Immaterielle anlægsaktiver 7.098.816 9.801.254
Materielle anlægsaktiver - 19.929
Finansielle anlægsaktiver 7.262.810   33.898
Anlægsaktiver 14.361.626   9.855.081
   
Tilgodehavender 1.538.322 1.123.718
Likvide beholdninger 3.900.562 10.988.957
Omsætningsaktiver 5.438.884 12.112.675
     
Aktiver i alt 19.800.510 21.967.756


Balancen: Passiver

31.12.2022 31.12.2021
  DKK DKK
   
Egenkapital 19.595.686 17.801.302
Hensatte forpligtelser - -
Gældsforpligtelser 853.209 4.166.455
     
Passiver i alt 19.800.510 21.967.756

Egenkapitalopgørelse

31.12.2022 31.12.2021
  DKK DKK
   
Egenkapital primo 17.801.302 12.996.418
Kapitalforhøjelse 8.000.000 17.007.004
Egenkapitalomkostninger - (750.699)
Periodens resultat (6.854.001) (11.451.420)
   
Egenkapital ultimo 18.947.301 17.801.302
 

Pengestrømsopgørelse

01.01.2022- 01.01.2021-
  31.12.2022 31.12.2021
  DKK DKK
   
Pengestrømme vedr. primær drift (6.654.826) (8.480.955)
Pengestrømme vedr. drift (6.385.266) (7.443.523)
Pengestrømme vedr. investeringer (703.129) (1.304.725)
Pengestrømme vedr. finansiering - 16.256.305
Ændring i likvider (7.088.395) (7.508.057)
     
Likvider primo 10.988.957 3.480.900
Likvider ultimo 3.900.562 10.988.957

Aktierelaterede nøgletal

31.12.2022 31.12.2021
Indre værdi pr. Aktie, DKK 0,10   0,15
Resultat før skat pr. Aktie, DKK (0,03)   (0,10)
Antal aktier, ultimo 195.956.855   115.956.855
Antal aktier, gns. over året 162.623.522   83.746.618


Årets resultat
Bestyrelsen anbefaler på den kommende ordinære generalforsamling, at årets underskud på 6.854.001 kr. overføres til egenkapitalen.

Offentliggørelse
Årsrapporten for 2022 er tilgængelig på conferize.com/invest – og vedhæftet denne meddelelse.

Halvårsregnskabet for 1. halvår 2023 udsendes 29. september 2023.

Ordinær generalforsamling
Ordinær generalforsamling forventes afholdt d. 16. marts 2022 kl. 10.00

Der udsendes kun indkaldelse via e-mail til de aktionærer, der har registreret deres e-mail på selskabets investorportal eller direkte til selskabet. Dagsorden mv. vil blive offentliggjort via Nasdaq First North Growth Market og vil endvidere kunne findes på conferize.com/invest senest 14 dage før generalforsamlingen.               

Cvr. nr. 34472742 | conferize.com/invest

Certified Adviser
Selskabets Certified Adviser er Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310), Gert Mortensen, Poul Bundgaards Vej 1, 1., DK-2500 Valby, tlf. +45 30 73 06 67, gmm@bakertilly.dk.

Investorkontakt
Nicolai Bille Krogh, CEO i Conferize A/S, +45 40 61 00 06, ir@conferize.com.

Vedhæftede filer



Attachments

Company Announcement 2023 01 - Årsrapport 2022 Conferize Årsrapport 2022