MT Højgaard Holding A/S: MT Højgaard Danmark tildeles kontrakt på over 2 mia. kr. for opførelse af domicil til Forsvarets Efterretningstjeneste


MT Højgaard Holdings forretningsenheder MT Højgaard Danmark og MT Højgaard Property Development er blevet tildelt en kontrakt med PensionDanmark om projektering, opførelse og drift af nyt domicil til Forsvarets Efterretningstjeneste i København.

Kontraktsummen for opførelse af domicilbygningen overstiger 2 mia. kr. Domicilbygningen ventes afleveret 1. juli 2027, og den daglige drift af bygningen skal i 30 år varetages i et samarbejde mellem DEAS Group og MT Højgaard Property Development.

Projektet er det hidtil største offentligt-private partnerskab i Danmark.

”Vi er stolte over at blive betroet denne vigtige opgave i tæt samarbejde med andre dygtige og erfarne aktører. Vi ser frem til at trække på kompetencerne inden for domicilbyggeri i entreprenørforretningen og bidrage til at løfte driftsopgaven med afsæt i vores projektudvikleres mangeårige erfaring på området,” siger Henrik Mielke, koncernchef i MT Højgaard Holding.

Et mindre bidrag fra ordren er indeholdt i MT Højgaard Holdings forventninger til 2023.

Yderligere oplysninger:
Henvendelse til koncernchef Henrik Mielke og CFO Rasmus Untidt kan ske på telefon +45 22 70 93 65.

Vedhæftet fil



Attachments

MTHH_selskabsmeddelelse 4_2023